Go Back
–+ portioner
4,74 fra 19 stemmer

Påskeis

Bage- og frysetid6 timer
Samlet tid6 timer 40 minutter
Antal: 8 personer

Ingredienser

Mandelbund

  • 3 æggehvider
  • 150 gr sukker
  • 150 gr mandler (der kan også bruges hasselnødder)

Iscreme

  • 3 æggeblommer
  • 50 gr sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 3 dl piskefløde
  • 100 gr små påskeæg (gerne med chokolade og/eller marcipan)

Pynt

  • 50 gr små påskeæg

Fremgangsmåde

  • Pisk æggehviderne stive. Vend herefter sukkeret i de stiftpiskede æggehvider og pisk til en glat og blank marengs.
  • Blend eller hak mandler eller nødder fint - det er nemmest at bruge en foodprocessor eller blender, men det kan godt lade sig gøre med en god kniv.
  • Vend de finthakkede mandler/nødder i marengsmassen.
  • Læg et stykke bagepapir i spænd i bunden af en springform (ca 20-22 cm i diameter) og pensl kanterne med smør eller olie. Fordel marengsdejen i springformen.
  • Bag bunden ved 175 °C (varmluft) i 30-40 minutter, indtil den er lysebrun og gennembagt.
  • Tag mandelbunden ud af ovnen og lad den hvile på bageristen. Den vil falde lidt sammen og det er meningen. Befri bunden fra formen og lad den afkøle.

Iscreme

  • Pisk æggeblommer, sukker og vanilje til en lys og luftig æggesnaps.
  • Pisk fløden til flødeskum og vend flødeskum og æggesnaps sammen til en iscreme.
  • Hak påskeæggene groft eller fint og vend dem i iscremen. Jeg bruger en food processor og hakker æggene helt fint, men det er en smagssag, hvor grove eller fine stykker af påskeæg, man ønsker i isen.
  • Sæt den rengjorte ring fra springformen fast omkring mandelbunden igen.
  • Læg gerne en strimmel kageplast eller bagepapir rundt i kanten af springformen. Så er det nemmere at få isen ud og kanten bliver mere skarp.
  • Hæld iscremen over mandelbunden i springformen. Bank let formen ned imod bordet et par gange, så evt. lufthuller fjernes.
  • Dæk formen til med plastfilm og sæt den i fryseren i minimum 5 timer, men gerne længere.
  • Ved servering fjernes springform og kageplast fra islagkagens kant og kagen placeres på et fad.
  • Pynt kagen med små påskeæg og server. Den kan skæres stort set med det samme.
  • Islagkagen kan sagtens opbevares et par måneder i fryseren, hvis den er pakket godt ind. Befri den evt. fra springformen, men lad bagepapir/kageplast sidde på kanten og pak den ned i en æske eller stor bøtte med låg.