Go Back
–+ portioner
4,67 fra 6 stemmer

Pære Belle Helene kage

Antal: 8 stk

Ingredienser

  • 75 gr blødt smør
  • 100 gr sukker
  • 3 æggeblommer
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 200 gr hvedemel
  • 1½ dl mælk
  • 1 ds henkogte pærer (6-8 halve pærer i alt til kagebund og pynt)

Marengstop

  • 3 æggehvider
  • 125 gr sukker

Desuden

  • 2 dl piskefløde
  • chokoladesauce

Fremgangsmåde

  • Kom smør og sukker i en skål og pisk det lyst og luftigt.
  • Tilsæt æggeblommerne én ad gangen og pisk grundigt imellem hver.
  • Sigt vaniljesukker, bagepulver og hvedemel sammen og rør det i dejen skiftevis med mælken.
  • Skær 2-3 halve pærer i små tern og vend dem i dejen. Gem resten af pærerne til pynt på kagen.
  • Fordel dejen i en smurt springform (ca 20 cm i diameter) evt. foret med bagepapir i bunden.
  • Bag kagen ved 175 °C (alm. ovnfunktion) i ca. 30 minutter, indtil den er gylden og gennembagt. Tjek evt. med et lille træspyd, om kagen er færdig i midten.
  • Stil kagebunden til side og lad den afkøle let, imens marengstoppen laves.

Marengstop

  • Hæld æggehviderne i en skål og pisk til de er helt stive.
  • Tilsæt sukker og pisk igen til en glat og cremet marengsmasse.
  • Fordel marengsmassen ovenpå den bagte kagebund.
  • Sæt kagen tilbage i ovnen og bag den ved 150 °C (alm. ovnfunktion) i yderligere 15-20 minutter, indtil marengsen er gylden og sprød på overfladen.
  • Afkøl kagen.
  • Pisk fløden til skum og fordel den ovenpå kagen.
  • Skær de resterende pærer i skiver og placer dem i flødeskummet.
  • Dryp med chokoladesauce på toppen og server.
  • Kagen skal helst "samles" umiddelbart inden servering. Den kan ikke laves dagen i forvejen og den er ikke fryseegnet, da marengstoppen bliver blød.