Go Back
–+ portioner
4,20 fra 5 stemmer

Pizza

Hæve og bagetid1 time 10 minutter
Samlet tid1 time 30 minutter
Antal: 3 stk (4 personer)

Ingredienser

  • 25 gr gær (brug 15 gr gær ved langtidshævning)
  • 3,5 dl vand (lillefingervarmt)
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk groft salt
  • 525 gr hvedemel (gerne Tipo 00)
  • 3 spsk olivenolie

Pizzafyld.

  • 3 dl tomatsauce (gerne hjemmelavet tomatsauce)
  • 2 stk mozzarellakugler (drænet og delt i mindre stykker)
  • 9 skv lufttørret skinke (fx serrano eller parmaskinke)
  • 1 bdt frisk basilikum

Fremgangsmåde

  • Hæld vandet i en skål og udrør gæren heri.
  • Tilsæt sukker, salt og hvedemel og ælt dejen til den er blank og smidig. Måske skal der bruges lidt mere eller mindre hvedemel. 
  • Dejen kan også laves på en køkkenmaskine ved at komme alle ingredienserne i røreskålen og samle dejen med dejkrogen.
  • Dryp olivenolie over dejen og vend dejen rundt, så det hele dækkes af olie.
  • Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i ca. 1 time eller på køl i op til 24 timer. Lidt kortere eller længere hævetid spiller ingen rolle.
  • Del dejen i 3 lige store stykker og form dem til pizzabunde på et meldrysset bord. Det er bedst, hvis dejen kan trækkes ud uden brug af kagerulle, men kan det ikke lade sig gøre, så brug en kagerulle.
  • Læg bundene på 3 stykker bagepapir og fordel tomatsauce og mozzarellaost ovenpå.

Bagning i ovn

  • Opvarm ovnen til max temperatur (250-300 °C). Varm en bageplade eller pizzaplade op sammen med ovnen, så den bliver godt varm.
  • Glid pizzaen over på den varme plade og bag ved ved 250 °C (alm. ovnfunktion) i ca 10 minutter, indtil pizzaen er gylden og bunden er sprød. Bag kun én pizza ad gangen, ellers vil temperaturen i ovnen falde for meget.

Bagning i ovn med bagestål.

  • Varm bagestålet op efter anvisning - mit bagestål skal opvarmes i 45 minutter ved max temperatur (300 °C).
  • Glid pizzaen over på det varme bagestål og bag pizzaen i 3-5 minutter ved 300 °C (alm. ovnfunktion), indtil den er gylden og sprød.

Bagning i kuglegrill.

  • Fordel de varme kul i midten af grillen og varm en pizzaplade eller metalplade godt op.
  • Glid pizzaen over på den varme plade, læg låg på grillen og bag pizzaen i 7-10 minutter (direkte varme), indtil den er gylden og gennembagt.
  • Fordel lufttørret skinke og frisk mozzarella ovenpå de friskbagte pizzaer og servér.
  • Evt. rester kan gemmes på køl i 2-3 dage. Pizzaerne kan desuden fryses.

Noter til opskriften.

 
Udover lufttørret skinke og frisk basilikum er det også lækkert at dryppe pizzaerne med en god basilikumpesto og frisk rucola salat. Der kan også høvles parmesanflager over ved servering.