Bland farin, paprika, chili, sennepspulver/sennep, salt og peber sammen og hæld det i posen. Massér kyllingen godt, så krydderblandingen fordeles.
Læg posen med kylling i køleskabet og lad gerne kyllingen trække til dagen efter (8-24 timer). Har man travlt, kan kyllingen også kommes direkte i ovnen. Det giver ikke helt så meget smag, men kan sagtens lade sig gøre.
Vend kyllingestykkerne ud på et stort stykke stanniol (brug evt. et dobbelt stykke stanniol) og luk det hele godt til.
Sæt stanniolpakken i ovnen ved 125 °C (alm ovnfunktion) i 3 timer.
Hæld kyllingestykkerne ud i et fad og træk det møre kyllingekød fra hinanden med 2 gafler. Overhæld evt. kyllingen med den overskydende kødsaft, som ligger i bunden af stanniolpakken. Man kan også lave en tynd, hjemmelavet BBQ sauce og overhælde kødet med den.
Server pulled chicken i burgerboller med coleslaw og salat, tomat- og agurkeskiver og pickles til.
Har man ikke tid eller lyst til at lave sin egen krydderiblanding, så kan man i stedet købe færdigblandet pulled pork krydderi i større supermarkeder.