Hvis der anvendes friske tomater skal disse flås. Det gøres nemmest ved at skære et lille kryds i enden af hver tomat (modsat stilken). Læg tomaterne i en skål, overhæld med kogende vand og lad dem stå et minut. Herefter kan skindet pilles af.
Hak tomaterne groft og kom dem i en gryde sammen med løg, hvidløg, krydderier, eddike og sukker.
Bring tomatsaucen i kog og lad den simre i ca 1 time uden låg. Jo længere tid den simrer, des mere aromatisk og kraftig bliver den færdige sauce.
Bliver saucen for tyk undervejs, kan der tilsætte lidt vand.
Smag saucen til med sukker, salt og peber og afkøl den. Ønskes en helt glat sauce, så kan man blende den med en stavblender.
Tomatsaucen kan holde sig på køl i ca 1 uge, hvis den opbevares i en bøtte med låg. Den kan også fryses.