4æbler(gerne cox orange eller lign. som ikke koger ud)
4dlvand
85grsukker
5spskcitronsaft
2tskvaniljesukker
1dlribs- eller æblegele(gerne hjemmelavet ribsgele eller æblegele)
Fremgangsmåde
Fjern blomst og stilk på æblerne. Skræl herefter æblerne, halver dem og fjern kernehuset.
Jeg synes, det er nemmest at skære æblerne igennem på tværs og derefter "bore" kernehuset ud med spidsen af en kartoffelskræller.
Kom vand, sukker, citronsaft og vaniljesukker i en gryde og bring det i kog.
Læg æblerne i vandet og lad dem simre i sukkerlagen i ca 5 minutter.
Tag forsigtigt æblerne op af den varme sukkerlage, stil dem på en tallerken og lad dem afkøle lidt.
Fyld en skefuld ribs- eller æblegele i hullet på hvert æble og server dem lune eller afkølede som tilbehør til steg, vildtkød eller til julemiddagen.
De sukkerkogte æbler kan holde sig i 2-3 dage på køl, så de kan med fordel forberedes i god tid og blot fyldes med gele inden servering. Æblerne er ikke fryseegnede.