Go Back
+ portioner
4,67 fra 6 stemmer

Brydebrød

Hæve- og bagetid2 timer
Samlet tid2 timer 25 minutter
Antal: 1 stk

Ingredienser

  • 2,5 dl vand (lillefingervarmt)
  • 25 gr gær
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk salt (jeg bruger groft salt)
  • 100 gr durummel
  • 200 gr hvedemel (måske lidt mere eller mindre)
  • 2 spsk olie

Desuden

  • 2 spsk græskarkerner
  • 2 spsk solsikkekerner
  • 2 spsk sesamfrø
  • 2 spsk birkes

Fremgangsmåde

  • Hæld vandet i en skål og udrør gæren heri.
  • Tilsæt sukker, salt, durummel, hvedemel og olie og ælt til en blank og smidig dej.
  • Dejen kan også laves i en køkkenmaskine ved at komme alle ingredienserne i røreskålen og samle dejen med dejkrogen.
  • Lad dejen hæve tildækket i ca 1 time.
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 7 stykker, der trilles til boller.
  • Fjern bunden på en springform (ca. 20-22 cm) og placer ringen på en bageplade med bagepapir. For ringen med en strimmel bagepapir og placer bollerne i en "blomst" med 2-3 cm mellemrum, så de vokser sammen under bagningen.
  • Lad bollerne efterhæve i ca 30 minutter.
  • Pensl bollerne med vand og drys med forskellige slags frø og kerner.
  • Sæt pladen i ovnen og bag bollerne ved 190 °C (varmluft) i ca 25-30 minutter, til de er gyldne og gennembagte.
  • Afkøl på bageristen. Ved servering brækker (bryder) hver enkelt selv bollerne af brydebrødet.
  • Brødet er bedst, når det er nybagt, men det kan holde sig i 2-3 dage og lunes inden servering. Brydebrødet kan desuden fryses.