Bring en gryde med letsaltet vand i kog og tilsæt svinestrimlerne.
Lad strimlerne koge under låg i ca 20 minutter. Hæld herefter vandet fra, damp svinestrimlerne tørre og vend dem med salt.
Fordel de saltede svinestrimler i et enkelt lag på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag dem i ovnen ved 225 °C (varmluft) i ca 30-40 minutter, eller indtil de er gyldne og sprøde. Hæld evt. det afsmeltede fedt fra bagepladen undervejs, så det ikke branker og danner røg.
Lad de sprødstegte flæskesvær afdryppe på et stykke køkkenrulle.
Drys evt. sværene med lidt ekstra salt, hvis de ikke har fået nok og server.