Riv eller hak grønkålen i grove stykker. Du kan også bruge en pose grofthakket, frisk grønkål fra grøntafdelingen.
Opvarm en stor pande eller gryde og sauter grønkålen i 1-2 minutter, til den bliver en smule blød og falder let sammen. Det er ikke nødvendigt at bruge fedtstof til panden.
Hæld grønkålen i en skål og lad den afkøle.
Fjern stilk og kernehus på æblerne og skær dem i mundrette tern.
Skræl appelsinen, del den i både og skær dem i tern. Hvis du foretrækker det, kan man også skære appelsinen ud i filetter uden skind.
Kom æbletern og appelsinstykker i skålen med grønkål. Hold evt. en smule tilbage til pynt.
Rør olivenolie, eddike, sennep, honning, salt og peber sammen til en cremet dressing og smag til. Hæld dressingen over salaten og vend det forsigtigt rundt.
Pynt med grofthakkede mandler og evt. æbletern/appelsinstykker på toppen og lad salaten hvile på køl til servering.