Rør kærnemælk sammen med kogende vand til blandingen bliver lillefingervarm og opløs gæren i blandingen.
Rør sukker, salt, æg og hvedemel lidt ad gangen i dejen og slut med smeltet smør. Måske skal der bruges lidt mere eller mindre hvedemel. Ælt til en glat og smidig dej.
Bruger man en køkkenmaskine, så kommes alle ingredienserne i røreskålen og dejen samles med dejkrogen. Husk det ikke er sikkert, at alt melet skal bruges.
Dæk dejen til og lad den hæve tildækket i ca 1 time.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og form den til 12 boller.
Læg bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i ca 30 minutter.
Pensl bollerne med sammenpisket æg (mælk eller vand kan også bruges) og bag bollerne ved 200 °C (alm. ovnfunktion) i ca 15 minutter, indtil bollerne er gyldne og gennembagte. Lad bollerne afkøle på ovnristen.