Kom salt og mandler i vandet og rør rundt så alle mandlerne er dækket af vand.
Lad mandlerne trække i vandet i 20-25 minutter.
Hæld vandet fra mandlerne og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. De skal ikke tørres først.
Bag mandlerne ved 200 °C (varmluft) i 6-8 minutter, indtil de dufter og er let gyldne. Rod evt. lidt rundt i mandlerne undervejs, så de alle ristes jævnt.
Afkøl mandlerne og opbevar dem i et glas med låg.
Mandlerne kan holde sig i 2-3 uger. De er ikke fryseegnede.