Skær flanksteak eller lammekød i tynde strimler og kom dem i en frysepose eller en bøtte med låg.
Rør yoghurt sammen med presset hvidløg, citronsaft, krydderier, salt og peber.
Hæld marinaden over kødet og lad det marinere på køl i minimum 1 time, men gerne meget længere. Fx natten over.
Varm en stegepande godt op med lidt olie.
Tag kødet op af marinaden og steg det i mindre portioner. Dermed bliver kødet stegt, ikke kogt, og får en fin stegeskorpe. Kassér den overskydende marinade.
Lun pitabrødene og fyld dem med salat, agurk, tomater, syltede rødløg og krydrede kebabstykker. Top med creme fraiche dressing og evt. chilisauce.
Evt rester af kebab kan holde sig på køl i 2-3 dage og lunes eller spises koldt. Kebab kan desuden fryses.