Fjern skindet fra den varmrøgede laks, pluk den i mindre stykker og kom stykkerne i en skål.
Findel laksen med en gaffel og rør den sammen med mayonnaise og creme fraiche.
Udblød husblas i koldt vand.
Pisk fløden til skum.
Halver citronen og pres saften af ½ citron. Den anden halvdel skæret ud i både og gemmes til pynt på den færdige laksemousse.
Knug vandet af husblassen og kom den i en skål sammen med citronsaften. Lun citronsaft og husblas i mikrobølgeovnen i 10-15 sekunder, indtil husblassen er smeltet. Skålen kan også lunes over vandbad.
Rør én spsk laksecreme ud i den lune husblasblanding. Gentag med 3-4 spsk laksecreme indtil husblasblandingen ikke er varm længere. Vend så blandingen tilbage i den resterende laksecreme og rør godt rundt.
Vend flødeskum i laksecremen og smag til med citronsaft, salt og peber.
Fordel laksemoussen i en lille form (rund eller firkantet) foret med husholdningsfilm.
Sæt moussen på køl i 2-3 timer, indtil den har sat sig (lav evt. moussen dagen i forvejen). Man kan også fryse sin mousse, hvis man vil lave den i god tid. Så skal den blot vendes ud på et fad og optøs inden servering.
Vend den stivnede laksemousse ud på et fad med bunden øverst. Fjern husholdningsfilmen og pynt moussen med rejer, røget laks i skiver, små tomter, citron og frisk dild.