Så nåede vi uge 4 og jeg er sædvanen tro klar med en madplan til uge 4. Lige om lidt er januar til ende, men for at være helt ærlig, så har dagene i januar egentlig ikke rigtig været noget, jeg som sådan har registreret. Den ene dag har faktisk bare taget den anden i det her underlige limbo, som vi befinder os i her under nedlukningen. Og jeg er ret sikker på, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan.

Anyway. Januar er næsten slut, og nu gælder det lige straks februar og den sidste, korte vintermåned, inden foråret banker på. Og som vi hele tiden skal huske at sige til os selv – det bliver godt igen. Snart kan vi se frem til frisk stenbiderrogn (jeg har spottet det første hos fiskehandleren), erantis, vintergækker og krokus. Derefter følger ramsløgene, og så går der ikke lang tid, før de tidlige rabarber begynder at titte op af jorden med spæde, grønne skud.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt, at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Madplan til uge 4.

Mandag

Tortellini med bacon og champignons. Køb friske tortellini med lækkert, valgfrit fyld med hjem fra supermarkedet og så kan denne her nemme og lynhurtige pastaret være færdig på ganske kort. Helt perfekt mandagsmad.

Tortellini med bacon og svampe…

Tirsdag

Tirsdag skal vi have laks i ovn med sennep og honning. En supersimpel ret, som smager helt forrygende. Jeg regner med at lave bagte rodfrugter med honning, sennep og timian til laksen, men en rissalat, ristede kartofler og måske en creme fraiche dressing er også godt.

Laks i ovn – lækker opskrift på ovnbagt laks.

Onsdag

Jeg er vild med bagte kartofler med fyld og onsdag skal vi have bagte kartofler med kyllingesalat. Man kan selvfølgelig også bruge skinkesalat, rejesalat eller klassisk pitabrødsfyld. Jeg tilbereder ekstra kylling – så er der til aftensmaden fredag.

Bagte kartofler med kyllingesalat…

Torsdag

Risotto med svampe. Svamperisotto er måske nok mest noget, som jeg laver om efteråret, men her om vinteren, hvor det endnu er for tidligt til ærter, asparges og lignende forårsgrøntsager, laver jeg også svamperisotto med brune champignons eller tørrede svampe.

Svamperisotto med ristede kantareller…

Fredag

Denne her kyllinge pot pie med grøntsager og kartoffellåg er et hit herhjemme. Faktisk er den så populær, at den er lige ved at udkonkurrere den klassiske kyllinge pot pie med butterdejslåg. Jeg nøjes med gulerødder og ærter i grøntsagsfyldet, da det endnu ikke er aspargessæson.

Kyllinge pot pie med kartoffellåg…

Lørdag

Pandebøf med ost og tomater. En pandebøf er i bund og grund en kæmpe hakkebøf, som gratineres i ovnen, hvorefter hele herligheden sættes på bordet og skæres ud. Selvfølgelig kan man forme kødet til små, individuelle bøffer i stedet for. Men jeg synes nu, at det er meget hyggeligt med den store bøf, som serveres med ristede kartofler og dampet grønt eller salat.

Pandebøf med ost og tomat…

Søndag

Vi skal have wienerkarbonader, som i bund og grund bare er helt almindelige karbonader, men med det klassiske tilbehør, som vi kender det fra wienerschnitzler – ristede kartofler, ærter og “dreng”. En lidt hyggelig mormor-ret, som med jævne mellemrum er på menuen hjemme hos os.

Wienerkarbonader…

Ugens lækkeri

I ugens løb vil jeg bage en portion knasende sprøde flap jacks, som ret beset vel lige så godt kunne kaldes müslibarer. De er superlækre og indeholder kun ganske få ingredienser. Og så er de helt perfekte til en kop te eller som en lille sød snack.

Knasende sprøde flap jacks…

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)