Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Risalamande – bedste opskrift på ris a la mande.

9 kommentarer
Desserter, Ideer til studentermad, Julemad og juleopskrifter, Mortens aften opskrifter, Opskrifter
Gå direkte til opskriften
Opskrift risalamande i en skål med kirsebærsauce og mandelflager

Risalamande med kirsebærsauce er, uden sammenligning, den ultimative juledessert. Risengrød, fløde og vanilje i skøn forening med en sød-syrlig kirsebærsauce på toppen. Og for rigtig mange mennesker, bliver det ganske enkelt ikke rigtig jul, hvis ikke den står på klassisk risalamande. Der findes selvfølgelig masser af lækre variationer over risalamande, og dem kan man sagtens afprøve i løbet af december. Men juleaften skal det, for de flestes vedkommende, være den traditionelle opskrift.

Se også – Risalamandekage I Skyrdessert med kirsebær I Klatkager af risengrød. 

Risalamande opskrift.

Jeg koger altid risengrød efter denne her opskrift. Til nedenstående opskrift skal der bruges ca ½ portion risengrød, eller hvad der svarer til 550-600 gr risengrød.

Derudover sørger jeg også altid for, at koge den tomme vaniljestang med, når jeg laver grød til risalamande. For selvom kornene er skrabet ud, sidder der stadig masser af smag i stangen. Det betyder så også, at jeg bytter lidt om på rækkefølgen, og laver vaniljesukkeret, som skal bruges til risalamanden, før jeg koger grøden. Men det betyder jo ikke det store. 

Tip! Se også mine bedste tips til tilbehør til risalamanden under opskriften.

4,58 fra 7 stemmer

Risalamande

Samlet tid20 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

Desuden

  • 5 dl kirsebærsauce

Fremgangsmåde

  • Kom den kolde risengrød i en skål.
  • Skrab kornene ud af vaniljestangen med en lille kniv og mas dem ud i lidt af sukkeret, så kornene skilles ad. Rør vaniljesukkeret og resten af sukkeret i grøden.
  • Smut mandlerne og hak dem groft. Vend mandlerne i grøden. 
  • Pisk fløden til skum og vend det hele sammen.
  • Server med kirsebærsauce eller iskold hindbærpuré.
  • Risalamanden kan holde sig 2-3 dage på køl. Den er ikke fryseegnet – så kan man risikere, at den gryner.

Ris a la mande med eller uden mandler.

Der er ret delte meninger om, hvorvidt der skal mandler i risalamande. Udover den ene, hele mandel, som det gælder om at finde, selvfølgelig.

Der findes jo en del mennesker, som ikke bryder sig om mandler/nødder. Men dels er jeg virkelig glad for mandler. Og derudover er jeg vokset op med risalamande med mandler. Så selvfølgelig skal der masser af grofthakkede mandler i min risalamande. Ellers synes jeg også, at det hele ligesom bliver lidt “blødt i blødt. Men er man ikke på mandelholdet, så kan de selvfølgelig bare udelades i opskriften.

Tilbehør til risalamande.

Jeg tror, at man spiser kirsebærsauce til risalamanden i 999 ud af 1000 hjem. Hvorvidt kirsebærsaucen så skal serveres lun eller kold varierer vist lidt mere varieret.

I min familie har vi dog i mange år haft tradition for, at spist en iskold hindbærpuré til risalamanden. Pureen laves lige ud af landevejen af frosne hindbær, sukker efter smag og en smule vanilje. Det hele koges op i en gryde og blendes med en stavblender. Saucen afkøles og serveres iskold ovenpå risalamanden. Et superlækkert og lidt mere syrligt alternativ til kirsebærsaucen.

Derudover ser jeg også hvert år opskrifter på risalamande med appelsin- eller clementin-sauce. Og så har jeg også en enkelt gang set en portion toppet med karamelsauce a la dulce de leche. Jeg har dog ikke selv prøvet det.

Subscribe
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Katja (@Eeyorenyk)
9 år siden

Uhm, risalamande er simpelthen noget af det bedste ved julen! 😀

Anne-Marie
9 år siden

Min datter på 10 elsker risengrød, så det ville hun lave på sin maddag. Desværre brændte den på og det så vi først efter 1 time i “høkassen”. Så gode råd var dyre og jeg kom i tanke om en opskrift i microovn i Karolines køkken. Det var nemt og jeg vil helt sikkert koge det på den måde igen, når det er en mindre portion til 2-3 personer eller til risalamande.

Kh.
Anne-Marie

Maja Schlünsen
9 år siden

Er du nu sikker på, at der er 1,5 L vand? Og ikke 1,5 dl vand? 🙂 Bare lige for at være på den sikre side 😉

Dorte Poulsen
9 år siden

Hejsa,

Først rigtig glædelig jul til dig og dine 🙂

Her i huset elsker vi ris a la mande, men laver det alligevel ikke med samme forhold vand/mælk som dig. Mon ikke du glemte et lille d foran l’et i, hvor meget vand der skal bruges?

Anne
1 måned siden

5 stars
Her midt i sept. bliver min mave nødt til at ha risalamande og bruger altid din opskrift ❤️ desværre kan jeg ikke tåle kirsebær pga allergi, hindbær kan jeg bare ikke li og den med appelsinsovs prøvede jeg sidste år og bare nej tak til det igen – så jeg får mig en gang risalamande med jordbærsovs – jordbærgrød eller “rasmus klump jordbærmarmelade” 😋😀 bare lige til info hvis nogen mangler ideer