Madplan til uge 18.

4 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 18

Nøj hvor jeg håber, at I har fået spist en masse lækre, varme hveder i løbet af de sidste par dage – og måske også holder en dejlig forlænget weekend her henover Store bededag? Jeg bagte med vilje en kæmpe portion hveder, så jeg var sikker på, at der ville blive rester. Derfor sidder også og spiser en ristet hvede med smør og drikker en god kop te, imens jeg laver madplan til uge 18.

Madplanen kan jo hurtigt blive lidt af en “sur pligt”, så jeg prøver altid at gøre det til en lille hyggestund. Og jeg ved jo, at jeg bliver noget så glad i næste uge, når alle måltiderne er planlagt og der er købt ind til det hele. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er der både tid og penge sparet (og mindre madspild) med en god madplan.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt, at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan til uge 18.

Mandag.

Jeg synes, vi skal fejre, starten på maj måned med en lækker kyllingepie med forårsgrønt. Sådan en form for “omvendt tartelet”, hvor fyldet ligger for neden og den sprøde dej for oven. Jeg skærer butterdejen i strimler og fletter låget, men man kan også bare lægge butterdejen ud over fyldet, pensle med æg og sætte det hele i ovnen. Så bliver der ekstra meget sprødt butterdej.

Kyllingepie med forårsgrønt…

Tirsdag.

Grøn ærtesuppe er en rigtig sommersuppe – let og lækker og så er den lysegrønne farve noget så fin og minder om nyudsprungne bøgeblade. Server evt. med topping af creme fraiche og sprøde rugbrødscroutoner eller bacon. Det er også lækkert med et stykke dampet torsk i suppen.

Grøn ærtesuppe…

Onsdag.

Jeg elsker en rigtig god kartoffelmad og denne her kartoffelmad med sprødstegt bacon, avocado og rødløg er virkelig en rigtig luksusudgave af det klassiske stykke smørrebrød.

Kartoffelmad med bacon og avocado…

Torsdag.

Pasta med grøntsager og pikantsauce er en nem, lækker og lynhurtig lille ret, som smager forrygende og er skøn at have i baghånden til de travle dage. Porre kan for øvrigt erstattes af forårsløg, hvis man synes, det bliver lidt for “vinteragtigt” med porrer.

Pasta med grønsager og pikant sauce…

Fredag.

Klassisk stjerneskud med fiskefileter, rejer og et lille stykke røget laks. Jeg tænker, at der også skal lidt stenbiderrogn på stjerneskuddet, for det er jo stadig sæson. Nem og lækker aftensmad, som er en perfekt optakt til weekenden. Og så er det jo noget så hyggeligt med et glas køligt hvidvin til.

Stjerneskud med laks og rejer…

Lørdag.

Rosastegt roastbeef med bearnaise kartoffelsalat. En nem og lækker lørdagsmenu, som ikke kræver det store arbejde. Og så kan den stegte roastbeef jo serveres varm, lunken eller kold efter smag og behag. Jeg regner med også at lave en blandet salat udover kartoffelsalaten.

Rosastegt roastbeef…

Søndag.

Som så mange andre er vi stadig lidt usikre på, hvorvidt vi kommer til udlandet på ferie i år. Men vi kan i hvert fald drømme os væk til Frankrig eller Tyskland med en lækker tarte flambée med løg og lufttørret skinke. Tilbehøret bliver en lækker, grøn salat.

Flammkuchen/tarte flambée…

Ugens lækkeri.

Det er efterhånden længe siden, jeg har bagt en roulade med hindbær. Men det er altså ret nemt og derudover så smager en hjemmebagt roulade virkelig fantastisk. Perfekt til en god kop kaffe eller et glas saftevand i eftermiddagssolen. Skulle være det ekstra festligt, så pyntede min farmor altid rouladen med en klat flødeskum og lidt bær.

Roulade – nem opskrift på hjemmelavet hindbærroulade.

4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Malene Christensen
1 år siden

Jeg kan ikke læse nogen steder hvor mange personer madplanerne er til?
Vi bliver 2 nu hvor den sidste flytter til1 juni. Så overvejer noget nyt. Jeg har altid lavet madplaner til os 4

Elin Hindkjær
1 år siden

Hej Anne-Kathrine. Har tit brugt en af dine opskrifter, men er første gang, jeg ser din madplan.
Virker til at være enkelt og let, at gå til, og så er det vist endda gratis. Er der ikke meget, der er mere. Vil i hvert fald afprøve den👌

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)