Er jeg mon den eneste, der skiftevis har det lidt for varmt og lidt for koldt i de her dage og ikke rigtigt ved, hvad jeg kan forvente af forårsvejret? Jeg har i hvert fald haft lidt svært ved at beslutte mig for, hvad der skal på vores madplan til uge 15? Solen skinner og alligevel blæser det så voldsomt, at man hurtigt kommer til at småfryse, hvis man er udenfor og ikke har fået godt med tøj på. Samtidig får man hurtigt varmen, hvis man finder en krog med læ og slår sig ned i solen.

Menuen i uge 15 bliver derfor en blanding af lette og lidt tungere retter, som hurtigt kan bikses sammen og give varmen, hvis man er blevet kold efter at have været udenfor. Samtidig har jeg også planlagt, at vi skal have en lækker salade nicoise og torsdag aften står den på selveste nationalretten, nemlig stegt flæsk med persillesauce.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt, at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Madplan til uge 15.

Mandag.

Pasta i fad med kylling, broccoli og mornaysauce. Nem og hurtigt aftensmad, som smager fantastisk er for mig en perfekt start på ugen. Og vil man gøre det rigtig nemt for sig selv, så kan man også bruge en brik færdiglavet mornaysauce.

Pasta i fad med kylling og broccoli…

Tirsdag.

En god blomkålsgratin hører til blandt mine absolutte livretter. Det sprøde, brune gratinlåg, den bløde, æggegule midte og de møre blomkåls- og gulerodsstykker. Mums. Nogle spiser gratin som tilbehør til eksempelvis frikadeller eller hamburgerryg. Andre kommer tern af hamburgerryg/skinke ned i gratinen, hvilket også smager fint. Men herhjemme får vi gratin som selvstændig hovedret med friskhakket persille og rugbrød til.

Gratin med blomkål og gulerødder…

Onsdag.

Det smukke forårsvejr og solskinnet får for alvor trangen til de lette retter og måltidssalaterne frem. Jeg glæder mig allerede til onsdag, hvor vi skal have en af mine yndlingssalater, nemlig salade nicoise med tun, kartofler, avocado og bønner.

Salade nicoise med tun…

Torsdag.

Torsdag står menuen på nationalretten, nemlig stegt flæsk med persillesauce. Jeg steger altid flæsk i ovnen, så sværen bliver knasende sprød, præcis som på en flæskesteg, men man kan også sagtens stege det på panden. Tilbehøret er selvfølgelig kogte kartofler og rødbeder.

Stegt flæsk med persillesauce – den bedste opskrift.

Fredag.

For nylig “genopdagede” jeg denne her skønne pasta i flødesauce med bacon og ærter, som minder en smule om spaghetti carbonara. Mums hvor er den lækker. Og så serverer jeg den gerne med en stor skålfuld blandet salat, for ligesom at opveje lidt på bacon og flødesauce.

Pasta i flødesauce med bacon og ærter…

Lørdag.

En mørbrad er jo altid lækker og lørdag aften skal vi have denne her skønne mørbrad i flødesauce med estragon. Jeg bruger som regel frisk, fransk estragon, men man kan også sagtens bruge tørret estragon. Tilbehøret bliver formentlig ris og en blandet salat, men kartofler er også lækkert.

Mørbrad i flødesauce med estragon…

Søndag.

Kylling i fad med hasselback kartofler. En rigtig familielivret, hvor det hele samles i et enkelt fad og tilberedes på én gang i ovnen. Supplér evt. kartoflerne med rodfrugter skåret i grove tern – de bliver eminente af at ligge i skyen fra kyllingen.

Kylling i fad med hasselback kartofler…

Ugens lækkeri.

Ugens lækkeri bliver de her skønne lakridsmandler med havsalt, som ikke bare er nemme at lave, men også en perfekt snack og helt geniale til den lille lækkersult.

Lækre lakridsmandler med havsalt…

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)