Udfordringen ved at lave madplaner i sommerhalvåret er, at man aldrig ved, hvad man kan forvente sådan rent vejrmæssigt. For imens jeg sidder her, og arbejder på min madplan til uge 25, er der 26 °C udenfor, og DMI har varslet hedebølge. Men det er jo på ingen måde sikkert, at vejret holder helt ind i næste uge, og hvad skal man så planlægge?

Tjaaa… vi kender jo alle charmen ved den danske sommer, så jeg har besluttet at tage chancen, og har fyldt madplanen med lækker sommermad. Og så hepper jeg bare på endnu mere sommersol og lange, varme sommerdage med mulighed for at spise aftensmad på terrassen.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt, at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Madplan til uge 25.

Mandag.

Ugen starter på bedste vis med en supernem og lækker tærte med asparges og bacon på butterdejsbund. Det er jo slut med de danske asparges til Sankt hans, så vi må lige have de sidste med. Tilbehøret bliver en god, blandet salat.

Tærte med asparges og butterdej.

Tirsdag.

Jeg er vild med en god pastasalat på en lun sommeraften, og denne her skønne pastasalat a la caprese med solmodne tomater, frisk mozzarella og basilikum er ingen undtagelse. Jeg serverer pastasalaten som kødfri hovedret med hvidløgsbrød, men den er også god som tilbehør til grillmad.

Caprese pastasalat – nem opskrift på lækker salat.

Onsdag.

Jeg har netop bestilt 1 kg pølser hos vores gode slagter, så selvfølgelig skal vi have grillede pølser til aftensmad. Og det bliver med tilbehør af denne her kartoffelsalat med karrydressing – dog uden bacon i tern, når der også er pølser.

Kartoffelsalat med karry og bacon…

Torsdag.

Madroulade med skinke og salatfyld. Let og lækker sommermad, som kan serveres lun eller kold og fyldet er man jo selv herre over. Bliver der rester, er et stykke roulade også superlækkert i madpakken dagen derpå.

Madroulade med skinke og salatfyld…

Fredag.

Menuen står på grillede hotwings med brød og salat. Helt simpelt og lækkert. Dog synes jeg, det er svært at finde nogle rigtig gode hotwings, som er helt perfekt krydrede efter vores smag, så jeg laver mine egne. Kan man ikke finde ferske hotwings, så køb de marinerede og giv dem en ekstra omgang med den hjemmelavede marinade. Smagen bliver kun bedre.

Hotwings – sprøde, krydrede kyllingevinger…

Lørdag.

Jeg elsker pil-selv rejer, som jeg synes, er en af de absolut hyggeligste sommerspiser. Og det er lige hvad menuen står på lørdag aften. Tilbehøret bliver en lækker cocktailsauce til at dyppe rejerne i, nybagt brød, citronbåde og frisk dild fra haven.

Pil-selv rejer med cocktailsauce…

Søndag.

Søndagsmenuen står på stuvet spidskål og helt traditionelle frikadeller. En klassiker fra mormor-køkkenet og rigtig sommermad.

Stuvet spidskål – nem og lækker sommermad…

Ugens lækkeri.

Det går altså ekstra mange snacks om sommeren, hvor vi hygger på terrassen med en kold øl eller lækre drinks inden maden. I den kommende uge skal jeg derfor have lavet en ordentlig portion sojamandler. Helt oplagte som en lille “before-dinner” snack.

Sojamandler – nem opskrift på lækker snack.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)