Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Madplan uge 29.

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 29

Det forrygende sommervejr ser ud til at fortsætte og hvor er det altså bare dejligt for alle jer, der har ferie netop nu. Som jeg vist har været inde på tidligere, så holder vi først ferie i august, men det dejlige vejr har nu alligevel bragt masser af feriestemning og lange aftener på terrassen med sig. Og faktisk også, når det kommer til en madplan til uge 29, for den er selvfølgelig også præget af den skønne vejr. De fleste af os vil jo gerne spise lidt lettere i sommervarmen, så madplanen er fyldt med let sommermad.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt, at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan til uge 29.

Mandag.

Ugen starter på bedste vis med fajitas med kylling og peberfrugter. Nem og lækker aftensmad og når kyllingen først er lagt i marinaden, kan den sagtens ligge på køl i et døgns tid, så man kan evt. starte allerede søndag. Jeg serverer lune tortillapandekager til og masser af salat og dressing, men ris er også en mulighed.

Fajitas med kylling og peberfrugt…

Tirsdag.

De her kartofler i folie er en rigtig sommerklassiker og min mor har lavet dem lige så langt tilbage, som jeg kan huske. Virkelig lækkert tilbehør, hvor kartofler og grønt er samlet i en pakke til hver. Jeg har tænkt mig at grille nogle lækre laksefileter til pakkerne, men man kan jo også grille kyllingebryst, koteletter eller bøffer, hvis man er mere til det.

Kartofler i folie – tilberedt på grill eller i ovn.

Onsdag.

Onsdag aften står menuen på en helt klassisk skinkestang med champignons og flødeost i sprød butterdej. Let og lækker aftensmad, som er skøn med en god salat til.

Skinkestang med flødeost og champignons.

Torsdag.

Et cremet kartoffelfad med ost og forårsløg er både lækkert som tilbehør og som selvstændig hovedret. I denne her uge spiser vi det som selvstændig hovedret med en lækker blandet salat og noget madbrød til.

Cremet kartoffelfad med ost og forårsløg…

Fredag.

Fredag skal vi have klassisk, fransk cafémad i form af en Croque Monsieur sandwich med skinke og ost. Jeg laver som regel vores Monsieur om til en Madame ved at tilføje et spejlæg på toppen, men det bestemmer man jo selv. Tilbehøret bliver en blandet, grøn salat.

Croque monsieur og Croque madame.

Lørdag.

Lørdag aften skal vi en tur i texmex køkkenet og have en skøn, mexicansk lasagne med salat. En hybrid imellem lasagne, taco og burritos, som altid er populært herhjemme. Jeg gør det nemt og køber et par breve færdiglavet taco spicemix, men jeg kan virkelig anbefale, at man blander sit eget taco krydderi.

Mexicansk lasagne med salat.

Søndag.

Vi slutter ugen af med sommermad på bedste mormor vis. Grydestegt kylling med brun skysauce, nye kartofler og hjemmelavet agurkesalat. Måske også en grøn salat med mormordressing. Til dessert skal vi have jordbær med fløde.

Grydestegt kylling med persille…

Ugens lækkeri.

Grillede nektariner med lufttørret skinke er både nemme at lave og fine at se på. Og så smager de helt forrygende og er et hit til grillmaden eller som en lille snack inden maden.

Grillede nektariner med skinke…

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer