Madplan uge 3.

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 3

Så blev det tid til at tænke på en madplan til uge 3. Før vi får set os om, er januar gået, og årets mest “udskældte” måned er til ende. Og så venter kun en lille kort februar, før kalenderen officielt siger forår.

Jeg har bestemt ikke opgivet sne og frost denne her vinter, men det virker jo ikke ligefrem som om, at vinterkulden venter lige om hjørnet. Alligevel fortsætter ufortrødent med lækker vintermad og comfort food. Vintermad der varmer er jo altid rart på denne her tid af året, uanset om vi har kulde, frost og sne eller ej.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan uge 3.

Mandag.

Ugen starter med fajitas med kylling og peberfrugter. Nem og lækker aftensmad, og når kyllingen først er lagt i marinade, kan den sagtens ligge på køl i et døgns tid. Jeg serverer ris og måske lune tortillapandekager til, men det bestemmer man jo selv.

Tirsdag.

Pasta med tunsauce og ærter. En simpel og lækker pastaret, der kan være færdig på ganske kort tid, og derfor egner sig perfekt til en hverdagsaften. Jeg serverer som regel madbrød ved siden af, men salat er også en mulighed.

Onsdag.

Krydret oksekødssuppe. En nem og lækker hverdagssuppe med hakket oksekød, kartofler, gulerødder og tomater.

Torsdag.

Denne her pastasalat med masser af grønt er en favorit herhjemme – også i madpakken dagen efter. Vi spiser ofte salaten som kødfri hovedret – gerne med hvidløgsbrød til – men den er også god som tilbehør til stegt kylling, laks eller lignende. Og selvfølgelig kan man også tilføje kylling, bacon mm til selve salaten. På denne her tid af året udelader jeg asparges, men det bestemmer man jo selv.

Fredag.

Herhjemme er en skinkestang med sprød butterdej og champignons altid populær. Nem aftensmad, som er helt perfekt med en blandet salat til, og rigtig fredags-hyggemad.

Lørdag.

Ossobuco med gremolata. Den klassiske, italienske simreret med kalveskank er et rigtigt vinterhit herhjemme, og selvom det tager tid at lave, så er det jo ret simpelt. Jeg serverer med kartoffelmos eller ovnristede kartoffelbåde, men det bestemmer man jo selv.

Søndag.

Baconruller på porre-kartoffelbund. En skøn ret med kartofler og porrer, frikadellefars og bacon og så er det jo rigtig vintermad. Helt perfekt at sætte sådan et boblende varmt fad på bordet, direkte fra ovnen, på en kold vinteraften.

Ugens lækkeri.

Ugens lækkeri.

Et bananbrød med fuldkornsmel er sådan en slags mellemting imellem et brød og en kage. Det smager virkelig dejligt og er helt oplagt, hvis der ligger et par brune bananer i frugtskålen.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)