Efterårsferie New York 2014, part 5 (sidste indlæg)…

Vores næstsidste dag i New York, i hvert fald i denne omgang, startede som sædvanligt med morgenmad på Westway Diner. Morten er vild med havregrød, i hvert fald amerikansk havregrød, og selvom han sjældent laver det herhjemme, bestiller han det altid 1-2 gange, når vi er i New York. Denne gang fik han havregrød med banan og kanel – der er rørsukker i den lille plastikbøtte.

Jeg fik også et skud kanel fra morgenstunden, for jeg valgte at bestille et par skiver kaneltoast ved siden af mine spejlæg med almindelig toast og bacon. Morten fik et par stykker, for der var godt nok lige lidt flere, end jeg kunne spise. Kaffe og orange juice ved siden af, så var dagen i gang.

Vi havde jo et hængeparti fra dagen før, hvor vi ikke følte, at vi blev helt færdige i Century 21 og vi tog derfor tilbage for at udforske resten af stormagasinet og få købt de ting, vi ville have med hjem. I kælderen, hvor de havde køkkenting, stel og lign. havde de fundet tingene frem til Thanksgiving, blandt andet fade til kalkuner og spisestil for selvfølgelig har man da et helt specielt stel, som man kun tager frem til Thanksgiving 😉

Bemærk i øvrigt småkagedåserne allerlængst til venstre i billedet herunder – det er Keldsen småkager her fra Danmark. I USA, og for resten også i Østen, er en dåse med danske småkager noget af det allerfineste, man kan give som værtindegave til en festlig sammenkomst eller sætte på bordet, når man har gæster.

Morten er jo speditør og han havde på et tidspunkt Keldsen småkager som kunde – de fortalte, at hvis man ude i Østen køber en dåse småkager, hvor er par af småkagerne ikke er hele, så går man nogle gange tilbage i butikken og klager og får en ny dåse – også hvis det kun drejer sig om én kage. Dette kræver selvfølgelig noget mht. transporten af småkagerne fra Danmark og ud i verden 😉

Efter vi var færdige i Century 21 kørte vi tilbage til hotellet, hvor vi stillede vores indkøb og holdt en kort pause, inden vi igen skulle ud og handle – denne gang satte vi kursen mod et fint, julepyntet Macy’s, hvor vi brugte et par timer og blandt andet spiste frokost.

Det er jo i grunden vældig hyggeligt at handle, men på et tidspunkt bliver man altså også frygtelig træt i benene, for man slentrer jo nærmest rundt hele tiden, så sidst på eftermiddagen tog vi tilbage til hotellet og slappede af, inden vi skulle ud og spise. Efter næsten en uge i New York var vi også så småt ved at være mættede af de mange indtryk.

Efter en times afslapning mødtes vi igen, for at få noget aftensmad. Valget faldt på Dallas BBQ, som har flere restauranter på Manhattan. Vi har besøgt et par af restauranterne før og her kan man opleve, at der er mange new yorkere, der tager ind til Manhattan ude fra de forskellige Boroughs, fx Queens eller Bronx for at fejre et eller andet og spise på netop Dallas BBQ.

Konceptet er meget enkelt – portionerne er store, for alle skal blive mætte, det skal være god mad og så skal det være billigt, således at alle har mulighed for at spise her. Derfor oplever man som sagt også mange amerikanere fejre fødselsdage eller lign. med familie og venner i restauranten – navnlig hvis man kommer i weekenden.

Og portionerne ER virkelig store. Jeg bestilte en Taco Salad, men gjorde store øjne, da der blev sat en skål foran mig på størrelse med en mellemstor glasbowle beregnet til 4 personer. I bunden var der strimlet iceberg – formentlig svarende til et helt iceberghoved. Desuden hakket, krydret oksekød med bønner – altså en slags chili con carne dækket af smeltet ost. Øverst var der pyntet med en posefuld tortilla chips i forskellige farver. Hold nu op jeg blev mæt og kunne slet ikke spise det hele. Jeg blev spurgt, om jeg ville have resterne med i en doggybag, men sagde nej tak, da jeg havde væltet godt og grundigt rundt i salaten, for at få det bedste med, da jeg kunne mærke, jeg var ved at være mæt. Jeg fortrød dog, at jeg ikke havde taget imod en doggybag, da vi kom ud af restauranten og mødte en hjemløs som spurgte, om vi evt. havde en rest mad, han måtte få?

Mortens portion var nærmest større end min. Han fik lidt af hvert – store rejer, en halv BBQ kylling og nogle spareribs, tror jeg også der var. Desuden pommes frites, en solid skive majsbrød og en tallerken med salat ved siden af. Jeg husker desværre ikke, hvor meget det lykkedes ham at spise, men jeg tror egentlig, at han klarede det meget godt. Portionen ser måske ikke så stor ud, men tallerknerne var ligeledes kæmpe store.

De andre fik hhv. cheeseburger og BBQ burger med hjemmelavet BBQ sauce og løg. Det lykkedes vist kun den ene at spise op, men han havde også være virkelig forudseende og bestilt grønsagsstave som tilbehør til sin burger. Drikkevarerne var ligeledes enorme og jeg fik serveret en pink lemonade i noget der snildt kunne have gået for en vase herhjemme.

Sådan en portion aftensmad tog ligesom toppen af vores aktivitets niveau og vi nøjedes med at gå en lille tur, inden vi købte lidt drikkevarer med op på hotellet.

Dagen efter fik vi pakket og mødtes til morgenmad på en diner, inden vi gik tilbage til hotellet for at tjekke ud Vi stillede vores bagage i hotellets luggage room og gik så en sidste tur ud i byen for at finde lidt frokost. Det er jo aldrig til at vide, hvad de serverer i flyveren, så vi ville være på den sikre side og have lagt en god bund.

Vi endte med at spise på en lille deli på 34. st. hvor nogle fik sandwiches og andre sushi. Derefter gik vi tilbage til hotellet, hentede vores bagage og tog en sub ud til lufthavnen. Vi var i okay god tid, men hyggede os egentlig fint i lufthavnen med at snakke og kigge på de mange butikker, indtil vi blev kaldt om bord på flyet og satte kursen mod Amsterdam.

Vi landede ved 6-tiden om morgenen (dansk tid) og fik et par timers ventetid til at gå med cafe latte og croissanter, inden vi igen steg ombord på et fly – denne gang med kurs Billund, hvor vi landede ved 10-tiden. Min far hentede os alle i lufthavnen (vi bor jo kun et par huse fra hinanden) og så var det ellers bare hjem til Villy, som havde holdt ferie hos mine forældre. Vi fik lidt frokost og sov så til middag et par timer, inden vi tvang os selv til at stå op igen, så vi kunne sove om aftenen – well Morten tvang mig. En hård men særdeles effektiv måde at komme sig over det værste jetlag, som jeg altid synes er værst, når man kommer hjem. Til gengæld var vi en fantastisk uge i New York og mange oplevelser og hyggelige stunder, grin og snak rigere og jeg glæder mig allerede til næste gang, der står New York på boarding passet.