Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Roadtrip Californien 2018, Yosemite…

0 kommentarer
Rejser/ture

Jeg har et lille hængeparti ift. rejsebeskrivelserne fra vores roadtrip rundt i Californien i sommeren 2018. Mit sidste indlæg er fra oktober og omhandler vores dage i San Francisco og det var egentlig meningen, at jeg ville have skrevet meget mere om turen, men så kom der efterårsferie, jul og min kommende kogebog på programmet, så jeg måtte prioritere min tid. Nu er juletravlheden imidlertid overstået og det foreløbige manuskript for kogebogen er afleveret, så nu vil jeg tage Jer med på en tur tilbage til Californien i sommeren 2018.

Fra San Francisco satte vi kursen mod bjergene og Yosemite National Parken, som er fyldt med de smukkeste klipper/bjerge og vandfald. Som altid, når man kører i bjerge, så kan godt man godt køre i ret lang tid uden at bevæge sig specielt langt, men til gengæld kunne vi til fulde nyde naturen og den smukke udsigt.

Ved frokosttid gjorde vi holdt ved en lille restaurant/cafeteria, der hedder Priest Station – vi sad på den store, udendørs balkon og nød vores frokost bestående af salater, burgere og sandwiches, stilheden og det smukke syn udover bjergene.

Efter den velfortjente frokostpause kørte vi videre mod Yosemite (udtales yo-sé-mi-té) og vi nåede indgangen til parken midt på eftermiddagen. Det koster 35 $ for et 7-dages adgangspas til parken, hvis man kører i en helt almindelig personbil med under 15 passagerer. Vi skulle kun være i parken et par dage, men der sælges ikke pas til under 7 dage. Mortorcykler, cykler, gående osv kan få billigere adgang.

Lad mig slå fast med det samme – Yosemite er stor som i KÆMPESTOR. Medmindre man har planer om at bruge et par uger i parken, kan det derfor være en rigtig god idé, hvis man har planlagt hjemmefra, hvad man gerne vil opleve. Når man har lagt sig fast på, hvad man vil se, kan det desuden være en idé, hvis man løbende orienterer sig på parkens officielle hjemmeside, idet dele af parken kan være lukket pga. vind, vejr og årtid. Eksempelvis var en del af parken lukket pga skovbrande, da vi var der i august.

Vi skulle selvfølgelig se de imponerende vandfald, som Yosemite er berømt for, men der var lige den detalje, at alt vandet i parken stort set er udtørret i slutningen af august, hvilket ingen af os havde tænkt over. Vi gik derfor en tur ad en afmærket sti, som skulle føre os forbi et af de store vandfald, men der var ingen vand at se nogle steder, selvom de mange gangbroer, som vi gik ad, tydeligt viste hvor vandet normalt ville være. Det var dog ikke desto mindre ret imponerende at se de store træer, de smukke bjergformationer og ikke mindst den stenede bund, som normalt er dækket af vand.

Jeg er sikker på, at det er ret imponerende, når vandet fosser ned ad bjergsiderne, men hvis man vil opleve det, skal man nok komme om foråret, når sneen smelter, eller i de tidlige sommermåneder. Jeg skal ikke kunne sige, om det regner nok i løbet af efteråret, til at søer og vandhuller igen bliver fyldte, men der var ikke meget vand at komme efter i sensommeren.

Efter den lille gåtur kørte vi videre igennem parken, men det gik ret langsomt, fordi vi hele tiden var nødt til at holde ind og stige ud af bilen og fotografere og se os omkring. Det var som om, at hver gang vi drejede om et hjørne, var der en ny udsigt, som var endnu smukkere end den forrige.

Til sidst begyndte skyggerne dog at blive lange og vi blev enige om, at vi hellere måtte sætte kursen mod vores hotel, som lå på den anden side af parken. Man kan faktisk campere i telt inde i parken og vi så en del små teltpladser, men nu havde vi jo booket et fint hotel, som bare ventede på os.

Området omkring Yosemite er meget brugt til skisport om vinteren og af samme grund var der masser af store skisportshoteller lige i nærheden. Ikke at der ikke er mennesker om sommeren, for Yosemite er vist altid et tilløbsstykke, men vi kunne tydeligt se, at hotellerne var som skabte til vinterhygge. Der var massevis af restauranter, barer, indkøbsmuligheder, bålpladser og et stort, opvarmet, udendørs poolområde med spa.

Værelserne var kæmpe store og indrettet som små lejligheder med køkkener, spisebord med plads til 6 pers, sofagruppe, fjernsyn både i soveværelse og stue, åben pejs, og en stor altan. Desuden var der masser af dvd’er og brætspil, hvis man kiggede i skabene i værelserne.

Vi havde ikke fået aftensmad og da det efterhånden var blevet sent, blev vi enige om bare at køre ned til det nærmeste supermarked og købe noget let med op på værelset (grønsagsstave, hummus, kiks, frugt, yoghurt mm). Vi var trætte og trængte til at slappe af og selvom restauranterne så fine ud og bålene blussede lystigt, så blev vi enige om at gemme det til dagen efter.

Efter morgenmaden satte vi igen kursen mod supermarkedet for at købe lidt forskelligt til frokost og ikke mindst masser af kolde drikkevarer og så kørte vi mod nationalparken endnu engang. Vi havde besluttet os for at gå en længere tur og da man ikke kan købe mad og drikke i parken, havde vi godt med proviant i rygsækkene. Vi startede med at parkere ved Mirror Lake, hvor vi gik en tur på ca 6 km  – ikke at det lyder af voldsomt meget, men det foregik ad stenede stier og bakket terræn og det var varmt, så vi kunne godt mærke det. Desværre var Mirror Lake udtørret ligesom alle andre vandhuller i parken og vi så ikke en dråbe vand, men jeg er sikker på, at det især er smukt om foråret, når smeltevandet fra sneen har fyldt søerne.

Sidst på dagen kørte vi tilbage imod hotellet og kom endelig forbi en stor sø, hvor vi gjorde holdt. Det var lækkert at dyppe fødderne, men liiidt for koldt til en dukkert, selvom der var en mand lidt fra os, som hoppede i og svømmede en god tur.

Vel tilbage på hotellet var der “fri leg”. Nogle slappede af på værelset, imens andre hoppede i den opvarmede, udendørs pool, inden vi mødtes til aftensmad på en mexicansk restaurant på hotellets område. Vi havde spist en del mexicansk i Los Angeles, så vi trængte måske ikke ligefrem til mere, men restauranten var hyggelig og maden god og så havde de også lækre drinks. Derfor endte det alligevel med at blive lidt sent, inden vi kom tilbage på værelserne til den sidste nat ved Yosemite, inden turen gik mod Death Valley og Las Vegas.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer