Sommerferie New York 2012, part 6… (sidste indlæg).

Vi spiste rimlig tidligt aftensmad, da vi havde besluttet os for at tage en aftentur med Staten Island Ferry – udsigten fra færgedækket ud over Manhattan er intet mindre end fantastisk og især om aftenen kan man få nogle flotte billeder af New Yorks skyline med lys på. Vi spiste på en lille diner der hedder West Way Diner – det er en kæde, der ligger flere steder på Manhattan, og den er indrettet i meget traditionel diner stil med små båse. Jeg valgte en quesadilla med kylling, skinke, ost og grillede peberfrugter. Hertil coleslaw, pickle og pommes frites.

På bordene stod små “kurve” med ting med ekstra ting til at krydre maden med – en rigtig fin detalje, synes jeg. Også selv det ikke var nødvendigt at tilføje maden ekstra krudt i form af tabasco, så jeg har faktisk stadig til gode at smage den grønne, som skulle være lavet på jalapeños og være lidt mildere end den røde. Til gengæld fik jeg selvfølgelig Heinz til mine pommes frites 🙂

Godt mætte tog vi subway’en ned til South Ferry, som er endestationen. Det er i øvrigt her Staten Island Ferry ligger til, så man tager næsten bogstaveligt talt rulletrappen op fra undergrunden og lige op i ventesalen. Færgerne sejler hvert 20. minut, så det er ikke nødvendigt at time sin ankomst.

Når man ikke den første færge, sejler den næste jo lige om lidt. De er også store, altså færgerne, så selvom det kan se ud som om der bliver trængsel om bord, er der masser af plads – også hvis man går efter et godt sted med lidt udsigt, så man kan fotografere. Færgen fungerer som bindeled mellem Manhattan og Staten Island istedet for en bro, og det er derfor gratis at sejle med den. Desuden sejler den ganske tæt forbi frihedsgudinden, så vil man spare penge kan man se og fotografere hende fra færgen.

Færgen lagde fra kaj, og vi fandt os et par gode siddepladser i bagenden – er det det der hedder agter? 🙂 Det var dejlig lunt i vejret, så selvom der kom en let brise, da vi nåede ud på vandet, var det ikke spor koldt.

Selvom de to højeste tårne ved ground zero ikke er færdige endnu, er der allerede fuldt blus på – det er jo formentlig bare arbejdslys, men flot så det nu ud alligevel. Det er det høje tårn til venstre, der bliver det nye One Tower.

Man skal ikke langt ud fra Manhattan, før man for alvor kan danne sig et overblik over, hvordan den nye skyline vil tage sig ud, når de nye tårne er bygget færdige. Det kunne man ikke, da vi var her sidst for bare et år siden, men der var der selvfølgelig heller tændt lys, og One Tower er også vokset ret meget i mellemtiden 🙂

Vi stod af færgen på Staten Island og gik direkte igennem ankomstterminalen over og tog den samme færge tilbage igen. Der er ikke sååå meget af komme efter på Staten Island, og desuden var det jo mørkt, men en solskinseftermiddag kan man godt få et par timer til at gå derovre. Vel tilbage på Manhattan gik vi ind i en deli, hvor kæresten købte et par kugler is og jeg blandede en frugtsalat og så gik vi hjem mod hotellet for at hygge med en film inden vi lagde os til at sove.

Virkelig en bonus ved amerikanske hotelværelser. Uanset hvor meget eller lidt man betaler for at bo der, så har jeg aldrig oplevet at der var under 200 fjernsynskanaler der sender alt fra sport til nyheder, serier, film og madprogrammer. Ofte er filmene så nye, at de kun lige er udkommet på dvd i Danmark – fx så jeg Mamamia for nogle år siden, lige efter den var udkommet på dvd i Danark. Så selvom man selvfølgelig ikke kommer til New York for at se fjernsyn, så kan det være meget hyggeligt at hvile sine fødder, og slappe af efter en lang dag med mange nye indtryk, med en god film 🙂

Næste dag satte vi kursen mod “Tiles for America”, som er et af de mange spontane mindesmærker, der opstod rundt omkring på Manhattan efter terrorangrebet d. 11. september. I dette tilfælde har folk malet små fliser, og hængt dem op på et trådhegn der omkranser en ubebygget grund/p-plads, der ligger på hjørnet af Greenwich Ave. og 7. th Ave.

Der var overraskende mange fliser på hegnet. Faktisk tror jeg at samlingen strakte sig over 10 meter i hver retning fra hjørnet.

Nogle var revnede eller gået lidt i stykker, men langt de fleste var stadig fine og med klare farver på trods af, at de har hængt her i en del år efterhånden, i hvert fald hvis man kan stole på datoerne.

Midt i det hele stod en træbænk der var pyntet med mos, blomster, flag, små sten og lign. Der gik en mand rundt og fjernede visne blomster og da han spottede os kom han hen og fortalte os lidt om stedet. Han fortalte blandt andet, at det hele ville blive fjernet i løbet af ca 2 uger, idet grunden bagved skulle bruges til noget andet. Derfor viste man ikke hvad der skulle ske med alle de små fliser, og i foreningen til “Tiles for Americas” bevarelse, som han var medlem af, kæmpede man derfor for at finde et nyt sted at hænge dem op.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at man nødigt vil have et sådan spontant mindesmærke fjernet, men omvendt så var selve grunden godt nok også noget ramponeret og forladt at se på, og ville absolut ikke tage skade af, at der blev bygget et eller andet nyt og pænere.

Jeg har kigget lidt på nettet og ved, at fliserne rent faktisk blev fjernet med hjælp fra medlemmerne fra foreningen til “Tiles of Americas” bevarelse, og derfor eksisterer selve mindesmærket “Tiles for America” ikke lige pt. Dog kan man læse i en artikel i New York Post, at alle fliserne er pakket ned og nu opbevares hos et af medlemmerne, indtil man finder et nyt sted at hænge dem op. Ikke desto mindre er jeg nu glad for, at vi nåede at opleve mindesmærket i den oprindelige version.

Efter vores stop ved “Tiles for America” gik vi videre gennem Greenwich Village, som kan sammenlignes lidt med en oase i storbyen. Her er fyldt med vejtræer, og det er ligesom, at der ikke er nær så meget trafik og larm fra busser, sirener og folk i Greenwich Village. Pludselig var det ligefrem som at gå rundt i Sverige, idet stort set alle husene pludselig var bygget af træ.

Der var andre end os der morede sig over det pludselige stilskift fra glas og beton til træhuse og grønne haver, for vi mødte jænvligt folk der stod og fotografede.

Denne her kat lod sig dog ikke gå på af turisterne, der drønede rundt nedenfor vinduet og fotograferede, den blev bare liggende i sin vindueskarm og nød livet.

Det her byhus var til salg, men desværre var der ikke nogen pris oplyst – kun et telefonnummer hvor interesserede kunne rette henvendelse. Ikke fordi jeg tror at det var sådan et specielt billigt hus, men her ville jeg da alligevel ikke have noget imod at bo 🙂

Lige overfor byhuset, på hjørnet af Bedford St. og Groove St. lå i øvrigt dette her hus, hvilket da også var grunden til, at vi var kommet herned. Den opmærksomme Friends-fan vil selvfølgelig allerede have observeret, at vi står foran intet mindre end Vennernes hjem 🙂 Som lidt ligegyldig paratviden kan jeg i øvrigt tilføje, at selvom alle stemningsbillederne samt huset fra serien er optaget i New York, så er samtlige afsnit og scener med skuespillerne optaget i kulisser i Los Angeles. Derfor kan man lede længe efter eksempelvis Central Perk, hvis man opholder sig oppe omkring Central Park 🙂

Vi kom tilbage fra Greenwich Village sidst på eftermiddagen og valgte at købe en kold jordbærmilkshake og slå os ned ved bordene foran Flat Iron building – i øvrigt lækkert at bo på hotel lige overfor Empire State building – man kan næsten altid se hjem 😉 Milkshaken købte vi desuden hos Burger King, og i den anledning vil jeg rigtig gerne, vide hvorfor jeg aldrig har set en Burger King medarbejder i Danmark komme 2 håndfulde friske jordbær i en blender sammen med sirup, softice og mælk, og derefter servere det i et papbæger med låg og sugerør? Hvor svært kan det være?

Da vi nu så rigeligt på Impire building fra hotellet, valgte vi istedet at vende stolene, så vi havde udsigt til den fine Flatiron Buiding. Og mens vi drak vores milkshakes belærte kæresten mig igen med lidt nyttig paratviden – Flatiron Building var den allerførste skyskraber. Så ved man det 🙂

Vi gik tilbage mod hotellet og fik skiftet tøj og sko, inden vi gik ud for at finde lidt aftensmad. Det var faktisk blevet mørkt imens vi skiftede, så vi kunne endnu engang nyde synet af Chrysler Building med lys på.

Der var mega lang kø uden for Shake Shack, men nu var det heller ikke lige burgere vi havde lyst til. Faktisk har jeg aldrig prøvet at stå i den berømte kø foran en Shake Shack, men jeg har også kun købt dem i den afdeling der ligger overfor Naturhistorisk Museum ved 79. st. Der har jeg aldrig oplevet kø, så hvis man vil have sin burger lidt hurtigere og ikke har noget imod et par stop med subway’en, så er det da en mulighed 🙂

Vi valgte nu en lille restaurant der lå på 9. Ave. der både havde indendørs og udendørs servering. De store vinduer ud til gaden var slået op, og da det var ret lunt i vejret, valgte vi at sætte os her. På den måde sad vi næsten udendørs, men kunne stadig nyde en kølig brise fra klimaanlægget 🙂 Faktisk har kæresten taget det her billede af mig ude fra fortorvet, og damen man kan se ryggen af sidder også ved et bord på fortorvet, så vores bord var perfekt placeret.

Mens vi spiste kom der en ordenlig regnbyge, men det var stadig varmt, og det var meget hyggeligt at sidde der og spise, mens vandet fossede ned og taxaerne kørte forbi ude på gaden.

Vi startede med en kold øl. Jeg er ikke den store øldrikker og faktisk er der ikke sååå mange jeg bryder mig om, så jeg vælger ofte noget jeg ved, at jeg kan lide – i dette tilfælde en budweiser. Kæresten er mere modig og hoppede på en Rolling Rock – jeg tror egentlig nok, vi blev enige om, at de smagte stort set ens 🙂

Til forret fik vi en portion loaded potatoskins med creme fraiche til. Fyldt med bacon og uanede mængder af smeltet ost passede de perfekt til vores øl.

Jeg havde valgt broccolitærte til hovedret, som blev serveret med en valgfri salat, så jeg bestemte mig for at prøve deres græske salat. Aldrig i mit liv har jeg oplevet så voldsom en tærte. For det første var stykket kæmpestort – og der var godt nok også broccolistykker i – tror jeg talte 3-4 buketter. Men resten bestod af møjdejsbund, cremet æggestand og ost med ost på. Hold da fast. Det smagte faktisk ok, men i længden blev det lige en tand for meget, så jeg endte med at spise salaten, samt de 4 broccolibuketter, og så spiste jeg det af tærten som jeg kunne. Nøøøj, hvor blev jeg mæt 🙂

Meget mætte gik vi langsomt tilbage mod hotellet. Blandt andet passerede vi denne tredobbelte food truck der nærmest lignede et lille tivoli. Desværre turde jeg ikke gå alt for tæt på, så jeg ville kunne mærke duften af mad – jeg var stadig for mæt 🙂

Vi gik over gaden og op gennem 42. st. til lyshavet på Times Square.

Her mødte vi blandt andet ham her 🙂 Generelt er der altid mulighed for at møde diverse disney og tegnefilmfigurer på Times Square, så er man til den slags, er det et oplagt sted for børn og voksne at blive foreviget med sit idol 🙂

Overalt sad folk ved de offentlige borde og stole og nød lysshowet og den lune aften. Jeg ved at der er folk der ikke bryder sig om Times Square fordi det er for kaotisk og “turistet”. Men hey, kæresten og jeg er jo selv turister, og jeg synes faktisk Times Square kan være utrolig hyggelig og festlig – det myldrer med glade mennesker og hvis ellers man ikke har noget imod at det tager lidt tid at komme igennem, pga de mange folk der standser op og peger, kigger og fotograferer, (ligesom en selv) så kan man altså roligt slå vejen forbi her.

Efter turen på Times Square havde vi fået sagt pænt farvel og tak for denne gang til New York. Hvornår vi kommer igen vides ikke med sikkerhed. Der er i hvert fald planlagt en tur derover i oktober 2013, hvor vi lejer en lejlighed sammen med min familie og nogle venner i bedste “live like a real new yorker” stil – som de siger i annoncerne 🙂 Meeen, det er jo ikke godt at vide om kæresten og jeg vente et helt år med at se byen igen, så nu får vi se.

Vores New York tur i sommeren 2012 var i hvert fald fantastisk og som sædvanlig kommer man hjem med en følelse af, at man slet ikke er færdig med New York endnu 🙂

Stort udvalg af dvd film