En specie er en superlækker, sprød og delikat lille småkage, som ikke bare smager skønt af sukker, smør og vanilje, men også er dejlig nem at lave og stort set ikke kan mislykkes. Man kan lige så godt lave en god stor portion, når man alligevel er i gang, for dejen indeholder bare 4 ingredienser og den kan sagtens gemmes på frost. Vil man ikke bage dem alle på én gang, selvom kagedåsen nok skal blive tømt på rekordtid, så kan man derfor nemt gemme en dejpølse eller to i fryseren og bage efter behov (og lækkersult).
Jeg bagte en kæmpe portion specier i går. Egentlig har vi ikke tradition for at bage specier i min familie – heller ikke til jul, hvor vi ellers bager kassevis af småkager – og det er faktisk synd, for det er da bare en af de lækreste og sprødeste småkager, som man kan tænke sig. Måske er det med at bage specier, og småkager i det hele taget, mere en bedsteforældre ting, men det ændrer nu ikke på, at en specie smager skønt og er helt perfekt som en lille lækker haps til en god kop kaffe eller te. Jeg påtænker derfor, at skrue lidt op for småkagebagningen fremadrettet. Ikke mindst her i løbet af efteråret, er det hyggeligt at have lidt småkager i en dåse.
Som sagt er en specie en usædvanlig enkel småkage, som blot indeholder mel, flormelis, smør og vanilje. Faktisk er der ikke vanilje i mange af de oprindelige opskrifter, men jeg synes, at det klæder den lille kage, så tilsætter lidt vaniljepulver, som selvfølgelig kan udskiftes med vaniljesukker eller kornene af en vaniljestang. Dejen er lynhurtig at samle, især hvis man bruger en køkkenmaskine, som kan gøre hele arbejdet, men så svært er det nu heller ikke at stikke hænderne i dejen og ælte den sammen til en glat småkagedej.
Kagerne skal bages i ca 10 minutter, til de er gyldne i kanten. Vil man have ekstra fine kanter, så kan man pensle dejrullen med lidt æggehvide og rulle den i hvidt sukker eller rørsukker, inden den skæres i skiver. Det giver ikke bare ekstra fine kager men også et rigtig dejligt knas, når man bider i kagen og desuden en fin smag af karamelliseret sukker.
Specier
Ingredienser
- 375 gr hvedemel
- 150 gr flormelis
- 3 tsk vaniljesukker (eller korn af 1 vaniljestang)
- 300 gr koldt smør (skåret i tern)
Fremgangsmåde
- Kom hvedemel, flormelis og vaniljepulver i en skål. Smuldr smørret i blandingen og ælt det sammen til en ensartet dej. Bruger man en køkkenmaskine, så kommes alle ingredienserne i skålen og dejen samles med K-spaden.
- Del dejen i 3 dele, som rulles til pølser med en diameter på 3-4 cm. Læg pølserne på et skærebræt og sæt dem på køl i minimum en time. Man kan også lægge pølserne i fryseren i 30 minutter.
- Skær dejen i skiver á ca ½ cm og læg dem med en smule afstand på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag kagerne ved 180 grader (alm. ovn – ikke varmluft) i ca 10 minutter, til de er let gyldne i kanten.
- Afkøl kagerne på bageristen og opbevar dem herefter i en lufttæt beholder.
Den er virkelig god jeg bruger den hele tiden virkelig gode jeg gir den 10 stjerner
Mirah – Hvor er det bare dejligt at høre og tak for alle dine stjerner 😀
Jeg vil give dine lækre specier 5 stjerner. De er Super lækre. 🥰
Mona – Tusind tak – hvor er det bare dejligt at høre 😀
Virkelig lækre kager ♥️ Min ynglings opskrift
Sanne – Hvor er det bare dejligt at høre 😀
Nem og lækker opskrift 😍 Det er uden tvivl yndlingssmåkagen herhjemme .. 😊
Marie-Louise – Hvor er det bare dejligt at høre – det er også en af mine favoritter 😀
Har lige et spørgsmål. Kan man putte hakkede mandler i dejen,mener min mor gjorde det men er ikke helt sikker.Vh Dagmar
Dagmar – Ja, det er ikke noget problem. Faktisk kan man komme en masse forskellige ting i specier, fx hakket chokolade, pistacier, revet marcipan, appelsinskal, citronskal og meget andet 😀
Min datter på 9 elsker at bage disse. Nu er de blevet et fast indslag til vores årlige sommerfest med hene familien 🤩
Dorthe – Nøj hvor lyder det bare hyggeligt – specier er jo også bare de lækreste kager 😀
Hej
Kan man rulle dejen ud og lave det i andre former? Vil nemlig lave småkager til min datters fødselsdag i andre former end rund 🙂
Ja, det burde nok kunne lade sig gøre. Men dejen skal være helt kold, når du udruller den 😀
De smager så godt og de nemme og lave vil ivertfald lave dem igen en anden dag
Khadikjaaa – Hvor er det bare dejligt at høre 😀
Kan man bruge flydende margarine i stedet for smør??
Pia – Jeg vil ikke anbefale at bruge flydende margarine til småkagedej. Grunden til at småkagedejen skal på køl er, at den skal blive så kold og hård, at du kan skære den i fine skiver. Men flydende margarine er tilsat olie (for at holde sig flydende). Det betyder, at dejen ikke bliver hård i køleskabet, og så kan du ikke skære den i skiver.
Hej
Jeg kan ikke se ingrediens mængden i opskriften
og det kunne jeg godt for et par uger siden
Lykke – Ja, jeg har desværre været lidt udfordret på enkelte af opskrifterne i dag, i og med at Madenimitliv Madklub blev lanceret. Det gik ud over nogle opskrifter, hvori der opstod en fejl og manglende ingrediensliste. Men det blev heldigvis lynhurtigt rettet, og nu fungerer det hele igen 😀
Hej
Ingrediens listen mangler, så er det ikke nemt at følge opskriften.
Vh. Catharina
Catharina – Ja, jeg har desværre været lidt udfordret på enkelte af opskrifterne i dag, i og med at Madenimitliv Madklub blev lanceret. Det gik ud over nogle opskrifter, hvori der opstod en fejl og manglende ingrediensliste. Men det blev heldigvis lynhurtigt rettet, og nu fungerer det hele igen 😀
Jeg elsker dem 🙂
Fatima – Tusind tak for din hilsen – hvor er det bare dejligt at høre 😀
Kan man Alm sukker isted for
Michele – Du kan godt bruge sukker, men kagerne får ikke en helt så jævn og glat overflade 😀
Jeg laver dem med både vaniljepulver og revet appelsinskal. De er suveræne. Tak for opskriften:)
Per – Åhhh hvor lyder det som en lækker kombination. Og tak for din tilbagemelding 😀 😀