Ålekvabber med nye kartofler og persillesauce…

24 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Fisk og skaldyr, Hovedretter, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

En af mine absolutte yndlingsfisk er ålekvabber, som desværre er lidt svære at få fat i, da de kun sælges, når der er sæson. Det er kort sagt ikke en fisk man kan købe frossen i supermarkedet, man er derimod nødt til at væbne sig med tålmodighed, indtil fiskemanden har skiltet med friske ålekvabber ude. Og så er det med at slå til. Det er måske også derfor jeg er så vild med den.

Fisken er børnevenlig, idet der kun sidder en række ben i midten, som er lige til at hive ud. Rækken af ben er oven i købet grønne, så man ikke kan undgå at se dem. Altså kan det blive nemmere? Smagen minder lidt om stegt ål, men en ålekvabbe er mere mager og har ikke tendens til den lidt fede smag, som jeg synes en ål godt kan have.

 

 

Stegte ålekvabber.

1 passende portion ålekvabber, rensede og skyllede
hvedemel
salt og peber

en blanding af smør og olie til stening

Kvabberne skylles i koldt vand, duppes tørre og skæres i 2-3 stykker. Herefter vendes de med mel, salt og peber. Det gøres nemmest ved at komme det hele i en pose og massere fiskestykkerne godt. Og så skal de ellers bare på panden og steges.
Jeg steger gerne ålekvabber i en blanding af smør og olie, indtil de er gyldne og let sprøde…

Tilbehøret skal være nye danske kartofler og persillesauce, hvis man spørger mig. Rigtig dansk sommermad der skal nydes på terrassen.

24 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
LaTascha
11 år siden

Høvdingen – Det kan jeg i hvert fald kun give dig ret i. Vi fik i mange år, fra en af min mors kollegaer, vis mand satte ruser ud. Men nu er de desværre flyttet pænt langt væk, så vi må nøjes med fiskemanden:-)
Men det kan jo være der er andre der er heldige at kender en lystfisker:-)

Anonymous
11 år siden

Tal med en fritidsfisker, som sætter åleruser, han kan helt sikkert levere.

Vh Høvdingen.

LaTascha
11 år siden

Hmmmm…….ja, jeg er ikke helt sikker på, at google translate kan bruges i den sammenhæng, men hvis du googler ålekvabbe og printer et billedet ud og tager med ned til ham, så er der måske håb – hvis de da overhovdedet findes på svensk:-)

Litzy
11 år siden

Hmmm god idé LaTascha… nu skal jeg bare finde ud af hvad i al verden de hedder på svensk 😛

LaTascha
11 år siden

Litzy – Det her er endnu bedre end ål, så hvis du har mod på det kan jeg kun opfordre dig til at opsøge din lokale fiskepusher og bede ham forsøge at skaffe dig ålekvabber…

LaTascha
11 år siden

Wine Factory – Det smager også helt eminent godt. Og det bliver jo ikke dårligere af, at man ikke får det så ofte:-)

LaTascha
11 år siden

Piskeris – Jeg mener at de har sæson nu her i forsommeren. Der er vist noget med, at de er fredet fra september, idet de yngler – de føder nemlig levende unger istedet for æg, så der må du ikke tage ud og fange dem, hvis du havde planer i den retning;-)

Litzy
11 år siden

Jeg har ikke fået ål siden jeg var helt lille – nøj hvor er jeg missundelig lige nu

Wine Factory
11 år siden

Mhh det ser fantastisk ud! 🙂

Piskeriset
11 år siden

Gad vide, om jeg har smagt det… de lyder superlækre! Jeg må se, om en af de lokale fiskepushere kan skaffe dem. Ved du, hvor længe sæsonen varer?

LaTascha
11 år siden

Irene – Velbekomme. Nej det er ikke så tit man ser ålekvabber. Jeg tror faktisk at en af de eneste grunde til, at jeg kan købe dem her hos fiskemanden i Vejle er, at de lever ude i Vejle Fjord. Ærgeligt, for de smager jo skønt:-)

Knus fra

Anne.

Irene
11 år siden

Nøjh..hvor ser det bare super lækkert ud…Jeg elsker også ålekvabber, langt højere end ål…men de er ikke til at finde nogle steder selvom de smager skønt…
Tak fordi du fik mig til at huske dem igen:-)
Knus Irene

SIMSE
10 år siden

Ja, det er korrekt. Kvabber smager bare helt fantastisk. Kom til at tænke på dem da jeg var ved at tilberede knurhane haler – der også er en forrygende spise.

Flemming Lüttge
10 år siden

Desværre er det umuligt at købe Å. hos fiskehandleren.
Jeg er ikke selv lystfisker, men som barn og ungt menneske fik jeg stegte ålkvabber hos mine bedsteforældre. Sikke da en herreret. For mig er de bedre end stegte ål – næsten –
nogen der ved hvor jeg kan købe nogle ???

Flemming Lüttge
10 år siden
Svar  LaTascha

Mange mange tak for dit svar – Ja du er heldig at bo i Vejle hvor du har en bedre tilgang til fisk.
Jeg har selvfølgelig være igennem københavnske fiskehandlere og har fundet en der gerne ville hjemkøbe ålkvabber tilmig- selvom han mente det var skidtfisk – hva’ha måtte lige fortælle ham om delikatessen.

Morten
9 år siden

Øj, det er altså godt… har lige spist ålekvabber i går for nok første gang… stegte og med nye kartofler med persillesovs… genialt… fantastisk smagfulde og faste i kødet… og børnene elsker at de er så nemme at udbene. Købt i havnen på Thurø iøvrigt 🙂

janne
8 år siden

Vi har dem i butikken i hvide sande nu…

Morten Krogh Petersen
1 år siden

Jeg cyklede 28 km i fredags ( fra Hedehusene til Hundige og tilbage) idet fiskehandleren havde lovet mig et par kilo. Købte 2,8 kilo, delte dem i 4, skal have første gang i morgen.
Glæder mig

Morten

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)