Madplan uge 3.

2 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 3

Så blev det tid til at tænke på en madplan til uge 3. Før vi får set os om, er januar gået, og årets mest “udskældte” måned er til ende. Og så venter kun en lille kort februar, før kalenderen officielt siger forår.

Jeg har bestemt ikke opgivet sne og frost denne her vinter, men det virker jo ikke ligefrem som om, at vinterkulden venter lige om hjørnet. Alligevel fortsætter ufortrødent med lækker vintermad og comfort food. Vintermad der varmer er jo altid rart på denne her tid af året, uanset om vi har kulde, frost og sne eller ej.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan til uge 3.

Mandag.

En tortillatærte er en supernem måde at lave tærte på, fordi bunden blot udgøres af en tortillapandekage. Herhjemme er tortillatærte med porrer og kyllingebryst et hit, men i bund og grund kan man bruge lige præcis den slags tærtefyld, som man allerbedst kan lide.

Tortillatærte med kylling og porrer – nem opskrift.

Tirsdag.

Selvom vi ikke ligefrem kæmper med sne og frost, så er det stadig skønt med en lækker skål suppe at varme sig på om aftenen. I denne uge bliver det en cremet peberfrugtsuppe.

Peberfrugtsuppe – mild og lækker suppe.

Onsdag.

Menuen står på fajitas med kylling og peberfrugter. Nem og lækker aftensmad, og når kyllingen først er lagt i marinaden, kan den sagtens ligge på køl i et døgns tid, så man kan evt. starte allerede mandag. Jeg serverer ris og lune tortillapandekager til, men det bestemmer man jo selv.

Fajitas med kylling og peberfrugt…

Torsdag.

En god blomkålsgratin hører til blandt mine absolutte livretter. Nogle spiser gratin som tilbehør til eksempelvis frikadeller eller hamburgerryg. Andre kommer tern af hamburgerryg/skinke ned i gratinen, hvilket også smager fint. Men herhjemme får vi gratin som selvstændig hovedret med friskhakket persille på.

Gratin med blomkål og gulerødder…

Fredag.

Pasta med rejer og hvidløg. Let og lækker aftensmad, der smager fantastisk og som er klar på ganske kort tid. Det er ekstra lækkert med en grøn salat ved siden af og måske et godt stykke brød.

Pasta med rejer og hvidløg…

Lørdag.

Midt i vintermørket er det rart at mindes sol og sommervarme og skønne ferier. Lørdagsmenuen står derfor på græske kødboller i fad med kartofler og peberfrugter. En skøn ret, som kan serveres med tzatziki og et godt stykke brød ved siden af.

Græske kødboller i fad…

Søndag.

Søndag bliver pizza night og jeg glæder mig til en lækker deep pan pizza med pepperoni. Jeg er vild med den tykke bund, men selvfølgelig kan man også rulle dejen tyndt ud som traditionelle, italienske pizzaer. Og mht. toppingen er der jo frit slag. Vi får grøntsager i stave med en god dip til, men det er jo smag og behag.

Deep pan pizza.

Ugens lækkeri.

Selvom en del af os måske forsøger at holde lidt igen på slik og sukker ovenpå julens overflod, så kan man jo stadig få lyst til lidt lækkert. Så jeg regner med at lave en portion af de her skønne snickerskugler i ugens løb.

Snickerskugler – nem opskrift på sundere snack.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Birgit Gamisch
1 år siden

Jeg har ikke fået en madplan. Har meldt mig til

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)