Så er det igen blevet weekend og jeg er klar med en madplan til uge 4. Lige om lidt er januar til ende, og jeg synes faktisk, at den ene dag har taget den anden. Januar har på ingen måde været en lang og endeløs måned for os herhjemme. Anyway. Januar er næsten slut, og nu gælder det lige straks februar – den sidste, korte vintermåned, inden foråret banker på.

Snart kan vi se frem til frisk stenbiderrogn og erantis, vintergækker og krokus i haven. Derefter følger ramsløgene, og så går der ikke lang tid, før de tidligere rabarber begynder at titte op af jorden med spæde, grønne skud og røde stængler. Jeg glæder mig allerede.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Madplan til uge 4.

Mandag.

Krydret oksekødssuppe. En nem og lækker hverdagssuppe med hakket oksekød, kartofler, gulerødder og tomater. Perfekt start på ugen.

Krydret oksekødssuppe med hakket oksekød og kartofler.

Tirsdag.

Hvis man bruger tortillapandekager som bund, så kan man have en stak lækre, hjemmelavede pizzaer klar på nul komma fem. Herhjemme er de her kartoffelpizzaer med mozzarella og rosmarin et hit, men man bestemmer jo helt selv, hvilke former for fyld, man vil have.

Kartoffelpizza på tortillabund…

Onsdag.

Denne her pastasalat med masser af grønt er en favorit herhjemme – også i madpakken dagen efter. Derfor laver jeg gerne en stor portion, så der er rigeligt med rester. Vi spiser ofte salaten som kødfri hovedret – gerne med hvidløgsbrød til – men den er også god som tilbehør til stegt kylling, laks eller lignende. Og selvfølgelig kan man også tilføje kylling, bacon mm til selve salaten.

Pastasalat med masser af grønt – min bedste opskrift.

Torsdag.

Boller i karry. Den klassiske familie-livret der bare SKAL på bordet engang imellem. Tilbehøret bliver selvfølgelig kogte ris.

Boller i karry – nem opskrift.

Fredag.

Menuen står på en nem og lækker pastaret med laks, flødesauce og citron. En helt perfekt start på weekenden. Jeg serverer salat og hvidløgsbrød til pastaen, men det bestemmer man jo selv.

Pasta med laks og flødesauce.

Lørdag.

For ikke så længe siden, lavede jeg engelske bøffer med bløde løg. Og på daværende tidspunkt havde jeg ikke smagt engelsk bøf, siden jeg flyttede hjemmefra. Men det viste sig at være så glædeligt et gensyn, at de ryger på menuen igen lørdag aften. Mums.

Engelsk bøf med bløde løg.

Søndag.

De her koteletter med tomater og mozzarella på en bund af kartofler og grøntsager er et kæmpe hverdagshit herhjemme. Gerne med dampet grønt eller en god salat til.

Koteletter med tomat og mozzarella på kartoffelbund.

Ugens lækkeri.

Er der rester af marcipan til overs fra jul, så overvej at bage en portion nøddehorn. De skønne kransekagehorn med nødder og chokolade smager fantastisk til en kop kaffe. Desuden kan de opbevares i fryseren, så det er nemt lige at tage et par stykker ud og optø.

Nøddehorn med marcipan…

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)