Så er jeg klar med en madplan til uge 11 og dermed er vi nået sådan ca halvejs igennem marts måned. Som tiden da bare flyver, og pludselig springer bladene ud og sommeren er over os. På madfronten sker der dog ikke det helt store på denne her tid af året. Vi befinder os ligesom imellem to årstider.

Det er ikke rigtigt vinter, når fuglene synger og temperaturerne er milde. Omvendt er det virkelig koldt om natten, og vi står op til rim i græsset og tynd is på vandpytterne. Den store stegegryde er snart på vej i vinterhi, men omvendt synes jeg også, at det er for koldt til, at jeg har lyst til at stå og fryse ved grillen om aftenen. Så lige nu hygger vi os egentlig bare med helt klassisk hverdagsmad og det er jo heller ikke så ringe endda.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Madplan uge 11.

Mandag.

Jeg bliver aldrig træt af spicy oksekød og hvidkål i fad, som er en nem og lækker ret fyldt med grøntsager og krydderier. Vi spiser gerne retten som den er, måske med ristede kartofler eller ris til, men den er også virkelig god som fyld i tortillapandekager, hjemmelavede madpandekager eller forårsruller.

Spicy oksekød og hvidkål i fad.

Tirsdag.

Spaghetti cacio e pepe. En helt simpel og supelækker pastaret bestående af pasta i en cremet ostesauce med peber. Vi spiser salat og brød til pastaen, men den er også god som tilbehør til grillet kylling eller fisk, fx laks.

Cacio e pepe – simpel pastaret med ost og peber.

Onsdag.

Jeg er ret glad for asiatisk mad, men som regel får jeg det slet ikke lavet ofte nok. Denne her asiatisk inspirerede suppe med kylling og nudler er dog jævnligt på menuen, og den er superlækker.

Asiatisk suppe med kylling og nudler…

Torsdag.

Torsdag aften skal vi have et par lækre rejemadder, men i stedet for bare at servere rejer med mayonnaise og citron på franskbrød, så tænker jeg at lave denne her skønne rejesalat med asparges, som altid er et hit.

Rejesalat – nem opskrift på hjemmelavet rejesalat.

Fredag.

Weekenden fejres med en lækker tacosalat, som jeg som regel serverer i en sprødbagt tortillakurv. Det er ikke spor svært at lave tortillakurve, men selvfølgelig kan man i stedet bruge sprøde tacoskaller eller tacoskåle. “Salaten” jo mest af alt en helt almindelig omgang texmex med krydret oksekød, salsa og blandede salatgrønsager.

Tacosalat i sprød tortillakurv…

Lørdag.


Lørdag aften står menuen på kogt hamburgerryg, som vi skal have med et med et fad flødekartofler og måske også en portion ovnbagte rodfrugter til.

Flødekartofler – min bedste opskrift.

Søndag.

Resterne af lørdagens hamburgerryg skæres ud i fine tern og bruges som fyld i en lækker skinkestang af sprød butterdej med champignons. Nem aftensmad som er helt perfekt med en blandet salat til.

Skinkestang med flødeost og champignons.

Ugens lækkeri.

Der er godt nok stadig en måneds tid til påske, men påskeæggene er så småt dukket op i butikkerne. Jeg kunne også sagtens forestille mig, at tage glæderne lidt på forskud og lave en portion påskeæg med kokos og chokolade i den kommende uge.

Påskeæg med kokos og chokolade…

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)