Madplan uge 26.

6 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 26

Så nåede vi uge 26 og dermed den sidste uge i juni. Og med fare for at gentage mig selv, så bliver jeg altid noget så overrasket, når jeg indser, at det halve år er gået. Om lidt siger vi farvel til juni og så begynder juli måned. Hold nu fast, hvor tiden bare flyver afsted. Men nu gælder det i første omgang en madplan til uge 26. Og jeg kan se, at der er lagt op til en klassisk, dansk sommeruge som dem vi er vant til. Lidt sol, lidt skyer, lidt vind og lidt vand, hvilket selvfølgelig afspejles i madplanen, der byder på lidt af hvert.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan uge 26.

Mandag.

Ugen starter på bedste vis med det her pastafad med kødboller. En virkelig skøn hverdagsret, dem minder en hel del om den klassiske “Lady og Vagabonden” livret. Jeg synes dog, at denne her udgave er endnu bedre, fordi fadet drysses med ost og gratineres i ovnen.

Pastafad med kødboller og tomatsauce.

Tirsdag.

Jeg er vild med denne her lækre peberfrugtsuppe, som vi skal have tirsdag aften. Både smagsmæssigt og udseendemæssigt minder suppen om en klassisk tomatsuppe, men den har en lidt mere rund og mild smag, og den er virkelig lækker.

Peberfrugtsuppe – mild og lækker suppe.

Onsdag.

De her koteletter med tomater og mozzarella på en bund af kartofler og grøntsager er et kæmpe hverdagshit herhjemme. Gerne med dampet grønt eller en god salat til.

Koteletter med tomat og mozzarella på kartoffelbund.

Torsdag.

Aspargessæsonen er i fuld gang og denne her tærte med asparges og bacon er et hit hjemme hos os. Virkelig skøn med en blandet salat ved siden af. Bacon kan for øvrigt erstattes af skinke, kylling eller rejer, hvis man synes.

Tærte med asparges og bacon…

Fredag.

Fredag skal vi have maskeret blomkål med æg og rejer og en lækker krydderurtedressing. Og selvom det maskerede blomkål efterhånden har nogle år på bagen, så er der altså tale om skøn sommermad, som stadig holder 100 %

Maskeret blomkål med rejer – klassisk opskrift.

Lørdag.

Hjemmelavet ristaffel er sådan en hyggelig form for aftensmad. Og denne her opskrift på kylling i karry er oven i købet så nem, at man sagtens kan bruge lidt ekstra tid på at lave endnu flere skåle med lækre toppings. Perfekt weekendmad.

Ristaffel med kylling i karry – hjemmelavet livret.

Søndag.

Karbonader med stuvede ærter og gulerødder. En af favoritterne fra mormor-køkkenet, og så smager de stuvede ærter og gulerødder jo bare allerbedst lige nu, hvor de fine og sprøde sommergrøntsager er i sæson.

Karbonader med stuvede ærter og gulerødder.

Ugens lækkeri.

De fleste kender jordbær dyppet i chokolade, men kirsebær dyppet i chokolade smager mindst lige så godt, og så ser det bare noget så fint ud. En perfekt lille haps – også til sommerfesten eller studenterfesten.

Kirsebær med chokolade – nem snack.

6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Suzanne
7 måneder siden

Mange tak for lækker opskrifter 1år 😊😊

Birgit
7 måneder siden

Spændende opskrifter

Lizette Vivian
7 måneder siden

Det ser virkelig lækkert ud det hele umm

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)