Madplan uge 29.

0 kommentarer
Madplan - nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 29

Det skønne sommervejr ser ud til at fortsætte. Og hvor er det altså bare dejligt for alle jer, der har ferie netop nu. Som jeg vist har været inde på tidligere, så holder vi først ferie i august. Men det dejlige vejr har nu alligevel bragt masser af feriestemning og lange aftener på terrassen med sig. Og sørme også til min madplan til uge 29, hvor der også er en del lækre sommerretter at finde på menuen.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan uge 29.

Mandag.

Pastafad med skinke, ost og spinat. Nem og lækker aftensmad, hvor det hele samlet i ét fad, og en perfekt start på ugen. Jeg kan anbefale en lækker salat ved siden af, hvis man gerne vil have lidt ekstra grønt.

Pastafad med skinke, ost og spinat.

Tirsdag.

En æggekage med bacon (eller flæsk) er både nem at lave og rigtig sommermad. På denne her tid af året serverer jeg æggekagen med masser af små, danske tomater og et bjerg friskklippet purløg fra haven. Og så selvfølgelig rugbrød.

Æggekage med bacon og purløg.

Onsdag.

Menuen står på saftige kyllingefrikadeller, som selvfølgelig kan erstattes af traditionelle frikadeller. Forskellen er dog ikke specielt stor. Tilbehøret bliver et cremet kartoffelfad, som er noget så lækkert og helt oplagt restemad, hvis man har kogte kartofler til overs.

Cremet kartoffelfad med ost og forårsløg…

Torsdag.


Hjemmelavede falafler
 er altid et hit her i huset. Og disse her er oven i købet dejligt nemme at lave, fordi de steges på panden ligesom frikadeller, så man slipper for at stå med en grydefuld kogende olie. Jeg serverer som regel falaflerne med pitabrød eller lune fladbrød og salat, tomater og agurk, creme fraiche dressing, chili og hvidløg, men det bestemmer man jo selv.

Falafler – nem opskrift på hjemmelavet falafel.

Fredag.

Kold torskeret med creme fraiche dressing, æg og rejer er nok mest kendt som en frokostret eller forret. Men vi kan nu også godt finde på at spise den lækre anretning til aftensmad med lækkert brød til – gerne suppleret med asparges. En skøn start på weekenden.

Torskefad med creme fraiche sauce, æg og rejer.

Lørdag.

Nogle gange skal der bare en klassisk flæskestegssandwich til. Og sådan en skal vi have lørdag aften. I en helt traditionel udgave med rødkål, agurkesalat og mør og saftig flæskesteg med knasende sprøde svær.

Flæskestegssandwich – klassisk og nem opskrift.

Søndag.

Normalt er frikassé noget, som jeg forbinder med god tid og langtidssimrede høns og kyllinger. Men denne her kyllingefrikassé med sprøde grøntsager laves på et par kyllingebrystfileter, som kun skal koges i 15-20 minutter, og så er der ellers skøn sommermad fra mormorkøkkenet.

Kyllingefrikassé med sprøde grøntsager…

Ugens lækkeri.

Der er ingen tvivl om, at jordbær dyppet i chokolade er en fantastisk mundfuld. Men hindbær med chokolade er mindst lige så godt og sådan en portion skal jeg have lavet i den kommende uge.

Hindbær med chokolade…

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)