Madplan uge 40.

0 kommentarer
Madplan - nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan uge 40

Så nåede vi en madplan til uge 40 og dermed også den 1. oktober. Og skoven er begyndt at falme rundt omkring. For mig betyder 1. oktober også, at vi for alvor har taget hul på efteråret. Godt nok er september også en efterårsmåned, men jeg synes nu, den lige så meget er en smuk sensommermåned.

Det betyder selvfølgelig også, at det efterhånden er tid til at få fundet den store stegegryde og stegesoen frem, så vi kan få taget hul på efterårsmaden og de gode gryderetter. Og endnu flere lækre supper, som vi som regel spiser en gang om ugen i løbet af vinterhalvåret.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan uge 40.

Mandag.

Ugen starter med en one pot cheeseburger pasta. En form for pasta med kødsauce, som er dejlig nem, fordi alt blot skal samles i én gryde. Pastaen smager en lille smule som en cheeseburger, men jeg tror nu lige så meget, at den har fået sit navn, fordi ingredienserne er de samme som i en god burger.

One pot cheeseburger pasta…

Tirsdag.

En fransk løgsuppe hører til blandt mine absolutte favorit supper. Ikke mindst pga det lækre, gratinerede ostebrød, som svømmer rundt i midten af suppen og smager helt fantastisk.

Fransk løgsuppe med ostebrød…

Onsdag.

Det er ved at være noget tid siden, at vi har fået tun- og torskerognsfrikadeller. Men de lækre fiskedeller smager virkelig godt, er nemme at lave og som regel et hit (også blandt børn og fiskeskeptikere). Vi får ovnbagte rodfrugter med honning og timian som tilbehør, men kartofler og persillesauce er også godt.

Sprøde tun og torskerognsfrikadeller…

Torsdag.

Spaghetti cacio e pepe. En helt simpel og superlækker pastaret bestående af pasta i en cremet ostesauce med peber. Vi spiser salat og brød til pastaen, men den er også god som tilbehør til grillet kylling eller fisk, fx laks.

Cacio e pepe – simpel pastaret med ost og peber.

Fredag.

Kartoffelfad med kylling og bacon. Helt simpel og nem aftensmad, som er perfekt med en stor skål blandet salat til.

Kartoffelfad med kylling og bacon…

Lørdag.

Lørdag aften skal vi have and. Sæsonens første rosastegte andebryst. Andebrystet steges på panden, så skindet bliver dejlig sprødt og kødet ganske let rosa. Tilbehøret bliver rødkålssalat med druer, appelsin og valnødder og måske også nogle ristede kartofler. Vil man have sauce, så kan jeg anbefale en hjemmelavet rødvinssauce.

Stegt andebryst med sprødt skind.

Søndag.

Vi slutter ugen af med en klassisk paprikagryde med svinekød i tern, bacon og små cocktailpølser. En nem ret, der passer sig selv på komfuret, og serveres med ris eller kartoffelmos til.

Paprikagryde med bacon – klassisk gryderet.

Ugens lækkeri.

Æblesmør. Den lækreste, fløjlsbløde æblemarmelade smagt til med kanel og vanilje. Perfekt til brød/boller, pandekager og æbleskiver. Jeg skal have lavet en ordentlig portion i den kommende uge, så vi har æblesmør til hele vinteren.

Krydret æblesmør med kanel og vanilje.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)