Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Madplan uge 42.

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 42

Så nåede vi uge 42 og dermed også en madplan til uge 42. Og det smager lidt af efterårsferie, ik? Efterårsferien opstod oprindeligt fordi, at børnene på gårdene skulle blive hjemme fra skole og hjælpe til med kartoffelhøsten. Da man fandt ud af, at børnene ganske enkelt ikke dukkede op i skolen, indførte man derfor en uges “ferie” midt på efteråret og kaldte den kartoffelferie. Job done. 

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Klik her for at modtage gratis madplan hver uge!

Madplan uge 42.

Mandag.

Vi starter ugen med en let krydret sød kartoffelsuppe med kokosmælk og chili. En skøn sjælevarmer på en kølig efterårsdag.

Tirsdag.

Tirsdag skal vi have mexicansk kylling i fad. Alt i et fad og så passer maden ellers sig selv i ovnen. Så kan det næsten ikke blive nemmere at lave aftensmad.

Onsdag.

Spaghetti med hvidløg og olivenolie. Helt simpelt og meget lækkert. Vi spiser gerne spaghettien som kødfri aftensmad, evt. med en tomatsalat med frisk mozzarella. Men den kan også serveres til grillet kylling eller fisk, fx laks.

Torsdag.

Denne her tærte med pikantost, skinke og champignons er et HIT herhjemme. Den smager lidt som en klassisk skinkestang, og er helt perfekt med salat eller bagte rodfrugter til.

Fredag.

Ugens fisk bliver både let og lækker. Vi skal nemlig have en lakseroulade med flødeost. En lakseroulade serveres ofte som forret eller frokost, men den er nu også superlækker som let fredagsmad.

Lørdag.

Lørdag aften skal vi have en lækker paprikagryde med kylling og bacon, som er en variation over den klassiske mørbradgryde. Jeg serverer kogte ris til paprikagryden, men kartofler er også lækkert.

Søndag.

Søndag står menuen på noget så klassisk som mørbradbøffer med bløde løg og flødesauce. En skøn ret fra mormor-køkkenet, der enten kan serveres med kartofler eller rugbrød og hjemmelavet agurkesalat.

Ugens lækkeri.

Jeg er vild med bagels, og favoritten er uden tvivl de her bagels med kanel og rosiner, der passer så perfekt til efterår og vinter. De ristede bagels er skønne både på morgenbordet og til en kop kaffe eller te.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer