Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Madplan uge 1.

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 1

Så nåede vi sørme hele vejen rundt, og vi er tilbage ved “start” og en madplan til uge 1. Jeg synes lige, at jeg har siddet og lavet madplaner til årets første uger og skrevet madplan til hhv. uge 7, 8 og 9 osv osv. Men faktum er, at 2022 er slut, og nu tager vi hul på et helt nyt og ubrugt år. Hvad mon det har i vente?

For min del kan jeg i hvert fald afsløre, at listen med lækker mad, som jeg gerne vil lave, ikke er blevet kortere. Tværtimod. Hver gang jeg streger en idé til en opskrift ud, skriver jeg 2 nye på. Der er med andre ord masser af skønne opskrifter, som jeg kan give mig i kast mig, og jeg glæder mig. Godt nytår!

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan uge 1.

Mandag.

Pasta med skinke og ærter. En nem og lækker hverdagsret, der kan være klar på ca 15 minutter, og en rigtig børnefamilie-livret.

Madplan til uge 1

Tirsdag.

Selvom julen er ovre, er der stadig et par hyggelige vintermåneder tilbage. Og de skal fyldes med gode gryderetter og varmende supper som fx denne her gulerods-porresuppe med pikantost. Let og lækkert.

Onsdag.

Onsdag står menuen på en skøn gryderet, nemlig spansk kylling med chorizo og oliven (som selvfølgelig kan udelades). Den krydrede kylling i tomatsauce med røget chorizo er skøn med kogte ris (eller bulgur, perlebyg mm) og dampet grønt.

Torsdag.

Denne her kikærtegryde med kartofler og masser af krydderier er både nem at lave og dejlig mættende. Jeg serverer gryderetten med en klat creme fraiche og lækkert brød til, men man kan også tilsætte ekstra væde til retten og lave den om til en suppe.

Fredag.

Fredag skal vi have sandwiches med hjemmelavet tunsalat. Jeg køber som regel et stort baguette hos bageren, som jeg flækker og fylder med tunsalat og grønt, men sandwichboller eller sandwichbrød kan også bruges. Tilbehøret bliver som regel grøntsager i stave og en god dip.

Lørdag.

Vi spiser en del lasagner, men der kan faktisk gå lang tid imellem, at vi får en helt klassisk lasagne med oksekød og bechamelsauce, så det skal vi have fredag aften. Vi er jo kun 2 personer herhjemme, så jeg laver som regel 2 mindre lasagner og fryser den ene. Er man derimod 4 personer, så er det en meget passende portion.

Søndag.

Det er oplagt at lave mad i stegesoen i weekenden. Og herhjemme er denne her kylling med timian og citron i stegeso et kæmpe hit. Alt i ét fad og så skal det bare hygge sig i soen. Perfekt weekendmad.

Ugens lækkeri.

Rugbrødschips kan man købe i stort set alle supermarkeder og i mange bagerforretninger. Men det er både nemt og lækkert at lave sine egne rugbrødschips med hvidløg og havsalt.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer