Madplan uge 49.

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 49

Vi har taget hul på december, og det betyder selvfølgelig også, at min madplan til uge 49 er en skønsom blanding af hverdags- og julemad. Bl.a er der flæskesteg med hele tilbehøret på menuen, og jeg glæder mig allerede, ligesom jeg også ser frem til en portion risalamande til dessert.

Men nu skal det hele jo ikke gå op i julemad. Så ender vi jo bare med at blive trætte af smagen, inden vi når jul. Derfor er der også et par af de lidt mere klassiske hverdagslivretter på menuen. Bl.a en lækker asiatisk suppe med kylling og nudler, pasta med pesto og millionbøf i fad med kartoffelmos.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan uge 49.

Mandag.

Jeg er ret glad for asiatisk mad, men som regel får jeg det slet ikke lavet ofte nok. Denne her asiatisk inspirerede suppe med kylling og nudler er dog jævnligt på menuen, og den er superlækker.

Tirsdag.

Pasta med pesto. Nem og lækker aftensmad på en fredag og desuden en rigtig familie-livret. Jeg serverer som regel med hvidløgsflutes og evt. en lækker tomatsalat, men det bestemmer man jo selv.

Onsdag.

Kan man lide laks, så er jeg sikker på, at denne her skønne laksetatar med røget laks vil være et hit. Laksetatar er måske mest en forret eller frokostret, men når jeg serverer den med salat og brød, så bliver vi også fint mætte til aftensmad.

Torsdag.

Millionbøf i fad med kartoffelmos. Nem og lækker hverdagsmad, som man enten kan lave fra bunden eller med en rest millionbøf og kartoffelmos som et fint Stop Spild af Mad projekt.

Fredag.

De her pizzaer på naanbrød er ikke bare lækre, de er også supernemme at lave, hvilket er perfekt på en fredag. Jeg laver pizzaer med frisk mozzarella, lufttørret skinke og pesto, men man bestemmer jo selv og det er nemt at lave flere forskellige slags pizzaer, så alle bliver glade.

Lørdag.

Langtidsstegt flæskesteg med knasende, sprøde svær, sauce, hvide og brunede kartofler og evt rødkål. Så bliver det altså ikke meget bedre.

Søndag.

Jeg bliver aldrig træt af spicy oksekød med spidskål og karry, som er en nem og lækker gryderet fyldt med grøntsager og krydderier. Vi spiser gerne retten som den er, måske med ristede kartofler eller ris til, men den er også virkelig god som fyld i pandekager eller forårsruller.

Ugens lækkeri.

Risalamande med kirsebærsauce er og bliver den ultimative juledessert. Og den kan man altså godt tåle at spise nogle gange i løbet af julemåneden, så jeg tænker at lave en portion i ugens løb.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)