Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Madplan uge 24

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 24

Jeg er helt klart over, at vi trænger til vand. Græsplænen er halvtør og trist at se på, og landmændene har i den grad fortjent regnvejr. Men ikke desto mindre så er jeg nødt til at indrømme, at jeg NYDER de dejlige varme og solskinsfyldte sommerdage, som vi har haft den sidste måneds tid, og som ser ud til at fortsætte. Det smitter selvfølgelig af på min madplan til uge 24, som er fyldt med let sommermad. Sommer i Danmark når det er allerbedst.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan uge 24.

Mandag.

Egentlig er asparges med hollandaise og lufttørret skinke nok mest en frokost- eller forret. Men når vi nu endelig har mulighed for at få fingrene i de lækre, hvide asparges, så skal det også udnyttes. Jeg serverer rigeligt med asparges og salat og brød til, og så skal vi nok blive mætte. Skinke kan for øvrigt erstattes af rejer.

Tirsdag.

Denne her pastasalat med masser af grønt er en favorit herhjemme. Vi spiser ofte salaten som kødfri hovedret – gerne med hvidløgsbrød til. Men den er også god som tilbehør til stegt kylling, laks eller lignende. Og selvfølgelig kan man også tilføje kylling, bacon mm til selve salaten.

Onsdag.

Tarteletter med ærter og gulerødder og skinketern (eller hamburgerryg). Sommerudgaven af de klassiske tarteletter og faktisk min favorit, selvom høns i asparges også er godt.

Torsdag.

Torsdag står menuen på stuvet spidskål og helt traditionelle frikadeller. En klassiker fra mormor-køkkenet og rigtig sommermad.

Fredag.

Maskeret blomkål med æg og rejer og en lækker krydderurtedressing. Det maskerede blomkål har måske nok nogle år på bagen, men der er også tale om den ultimative sommerret, som stadig holder 100 %

Lørdag.

Det er efterhånden hænge siden, at vi har fået pandebøf med ost og tomater, så det må vi hellere få gjort noget ved. Tilbehøret bliver formentlig små nye kartofler, som ristes i lidt smør og persille og noget grønt.

Søndag.

Pizza møder focaccia brød og resultatet bliver denne her pizza focaccia. En form for deep pan pizza med masser af lækkert fyld på toppen, og den skønneste, svampede bund. Jeg serverer gerne med salat eller grøntsager i stave og dip til.

Ugens lækkeri.

En flødebollekage er en skøn “no-bake” kage med makroner, flødeboller, flødeskum og friske sommerbær, der kan være færdig på et øjeblik. Og sådan en skal vi have i den kommende uge – toppet med friske, danske jordbær.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer