Madplan uge 28.

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 28

Så blev det tid til en madplan til uge 28. Vi er midt i sommerferien og jeg skal love for, at feriestemningen har sænket sig over landet. Min mailbakke er ikke længere ved at eksplodere, og morgentrafikken udenfor vinduerne er faldet drastisk. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke har spor imod et par uger i roligt tempo. Det betyder bare, at der er tid til et par ekstra, hyggelige kaffepauser i dagens løb.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan uge 28.

Mandag.

Squash i fad minder om fyldt squash, men er lidt nemmere at lave, da squashen bare skæres i skiver og lægges lagvist med kødsauce i et fad. Lidt som en lasagne. I opskriften har jeg brugt kylling, men der kan også bruges hakket oksekød. Vi får pasta eller ris til, men retten kan også spises som den er.

Tirsdag.

Gratin med blomkål og gulerødder. Jeg elsker gratin, som er en af mine kødløse favoritter. Gratin har desuden den store fordel, at man sagtens kan tilsætte alle mulige kød- og grøntsagsrester fra køleskabet. Gratin er derfor oplagt restemad.

Onsdag.

Denne her pastaret med laks, flødesauce og friske krydderurter er blevet et kæmpe hit. Både hjemme hos os og på bloggen. Men den er dæleme også god og kan fremtrylles på ganske kort tid. En rigtig sommer-pastaret.

Torsdag.

Jeg er vild med sprøde, mexicanske quesadillas og de her quesadillas med spinat, kartofler og ost er bestemt ingen undtagelse. Især ikke på denne her tid af året, hvor vi kan bruge de nye, danske kartofler. Jeg serverer creme fraiche dressing og blandet salat ved siden af.

Fredag.

Kylling i fad med hasselback kartofler er både nem og lækker aftensmad. Alle ingredienser skal samles i ét fad og så en tur i ovnen. Vi får som regel salat til.

Lørdag.

Nogle gange skal der bare en klassisk flæskestegssandwich til. Og sådan en skal vi have lørdag aften. I en helt traditionel udgave med rødkål, agurkesalat og mør og saftig flæskesteg med knasende sprøde svær.

Søndag.

Karbonader med stuvede ærter og gulerødder. En af favoritterne fra mormor-køkkenet, og så smager de stuvede ærter og gulerødder jo bare allerbedst lige nu, hvor de fine og sprøde sommergrøntsager er i sæson.

Ugens lækkeri.

Det er virkelig nemt at lave hjemmelavede tortillachips og de smager fantastisk. Helt perfekte med salsa og hjemmelavet guacamole til en lille hyggestund på terrassen.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)