Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Madplan uge 30.

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 30

En ny uge venter, og det betyder selvfølgelig en ny madplan. Nemlig en madplan til uge 30. Vi holder jo ikke ferie endnu, og har ikke de store planer. Men derfor skal vi selvfølgelig stadig have noget lækker mad. Derudover rykker den store totalrenovering, som vi skal i gang med på vores hus, også tættere og tættere på. Håndværkerne regner med at rykke ind omkring d. 1. september. Så om ikke så lang tid, skal hele køkkenet (og huset) pakkes ned, og så krydser jeg fingre for, at vi finder noget andet at bo i imens.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan uge 30.

Mandag.

Pastafad med skinke, ost og spinat. Nem og lækker aftensmad, hvor det hele samlet i ét fad, og en perfekt start på ugen. Jeg kan anbefale en lækker salat ved siden af, hvis man gerne vil have lidt ekstra grønt.

Tirsdag.

Squash-sæsonen er for alvor i gang og tirsdag aften skal vi have squashfrikadeller. Tilbehøret bliver rissalat med grøntsager og måske et madbrød af en slags.

Onsdag.

Million boller i karry er et kæmpe hit herhjemme, og hvad den (måske) ikke har i udseende, har den til gengæld i velsmag. Boller i karry – lavet som karry kødsauce med svinekød – og færdig på 15 minutter.

Torsdag.

Grøn ærtesuppe. En lækker og cremet sommersuppe med bl.a ærter og kartofler, som toppes med sprødstegt bacon og creme fraiche.

Fredag.

Vi fejrer weekenden med en portion spaghetti med kødboller i tomatsauce. Jeg laver altid en ekstra stor portion, når vi får spaghetti og kødboller eller spaghetti bolognaise, for så er der nemlig rester til skønne pizzaer.

Lørdag.

Lørdag skal vi have indbagte pizzaer med spaghetti og kødboller. En af mine favoritter, omend den nok ikke er specielt autentisk. Men godt smager den i hvert fald. Jeg serverer grøntsager i stave og dip ved siden af, så der er lidt grønt at nippe til.

Søndag.

For mig er rødspætte med kartofler og persillesauce en af de helt uundværlige sommerspiser, og jeg glæder mig allerede til en friskstegt spætte.

Ugens lækkeri.

Sommer rimer på hjemmelavede milkshakes med jordbær. Og vi skal helt afgjort have milkshakes til dessert en aften i den kommende uge.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer