Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Madplan uge 35.

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften

Så blev det endelig vores tur til at holde en sen sommerferie, og i dag tager vi til Bornholm i 14 dage. Men selvom jeg holder ferie, så skal I selvfølgelig ikke snydes for en madplan til uge 35, og den kommer her. Fyldt med lækker sensommermad og massevis af de skønne råvarer, som er i sæson netop nu.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan uge 35.

Mandag.

De her koteletter med tomater og mozzarella på en bund af kartofler og grøntsager er et hit herhjemme. Gerne med en god salat til.

Koteletter med tomat og mozzarella på kartoffelbund

Tirsdag.

Det er igen blevet tid til den her lækre sensommersuppe, som laves på alle de skønne råvarer, som er i sæson her i sensommeren.

Onsdag.

Den her mexicanske kylling i fad er et rigtigt hverdagshit. Alt i ét fad og så passer maden ellers sig selv i ovnen. Så kan det næsten ikke blive nemmere at lave aftensmad.

Torsdag.

Jeg synes, at noget af det hyggeligste ved årstidernes skifte er, at der også kommer nye råvarer i sæson. I denne uge står den på en lækker porretærte med store, flotte nye porrer, bacon og tomater.

Fredag.

Fully loaded bacon majskolber er den ultimative måde at servere majskolber på. De er snaskede og helt vildt lækre. En skøn forret eller snack, men de er de altså også perfekte som hovedret. Beregn 2 majs pr. person og server med salat og brød til.

Lørdag.

Lørdag står den på sommerlækker aftensmad, som måske mest er et stykke smørrebrød. Kartoffelmad med røget makrel – en forrygende lækker kombination som toppes med mayonnaise, purløg og radiser.

Søndag.

Kalkunlår med rodfrugter er skøn simremad uden at der på nogen måde går regn, rusk og store stegegryder i den. Lækker weekendmad som er dejlig nem at lave. Kniber det med at skaffe kalkunlår, så prøv i Lidl. De har dem ofte i køledisken.

Ugens lækkeri.

Blåbærrene er i højsæson nu, og har man ikke buske i haven, så er der rigtig mange steder med selvpluk, ligesom de også sælges billigt i butikkerne. Og så kan man jo lave lækker blåbærmarmelade med vanilje.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer