Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Madplan uge 37.

2 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften

September er kommet med “indian summer” og lune dage fyldt med solskin. Og jeg bliver endnu engang bekræftet i, hvorfor september er en af mine favorit måneder. Vi holder jo sen sommerferie i år, så solskinsdagene nydes fortsat på Bornholm, hvor jeg også har fundet tid til at lave den her madplan til uge 37. Men om nogle få dage vender vi næserne hjemad, og tager hul på et spændende efterår, hvor vi skal bo i et mobilehome på en campingplads, imens vores hus bliver renoveret. Og det eventyr er jeg også rigtig spændt på.

Madplan uge 37.

Mandag.

Herhjemme er vi vældig glade for blomkål, så mandag aften skal vi have gratineret blomkål med skinke og ost. Vi får gerne salat til, men gratineret blomkål kan også bruges som tilbehør.

Tirsdag.

Selvom dagene er lune, så nyder vi stadig at få en varm portion suppe til aftensmad engang imellem. Og denne her grønne ærtesuppe smager ikke bare godt, den er også noget så smuk at se på.

Onsdag.

Kylling i karry-mango sauce. En nem og lækker klassiker og et rigtigt familiehit, hvor alle kan være med. Jeg serverer ris til kyllingen, men endnu bedre bliver det, hvis man laver det til et helt lille ristaffel med skønne toppings i små skåle

Torsdag.

Cremet pastasalat med tun og grønt. En favorit-pastasalat, som både gør sig godt til aftensmad og i madpakken, så overvej evt. at lave en ekstra stor portion.

Fredag.

Dobbeltbagte kartofler med skinke og ost. En simpel og lækker ret, som smager helt forrygende. Og har man en mikrobølgeovn, så er den oplagt at bruge, når kartoflerne skal bages første gang. En blandet salat er lækker ved siden af.

Lørdag.

Lørdag aften skal vi en tur i texmex køkkenet og have en skøn, mexicansk lasagne med salat. En hybrid imellem lasagne, taco og burritos, som altid er populær herhjemme.

Søndag.

Vi starter ugen nemt og godt med pasta med grøntsager og pikant flødeostesauce. Bryder man sig ikke om pikantost, så kan man bare bruge en flødeost med en anden smag.

Ugens lækkeri.

En hjemmelavet karamel-mousse er ikke bare superlækker. Den er også virkelig nem at lave, og kræver bare 2 ingredienser. Og det tænker jeg, vi skal have til dessert i den kommende uge.

Subscribe
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Lis Brødsgaard
5 måneder siden

Hej , hvor ser det lækkert ud .