Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Madplan uge 38.

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften

Det er blevet tid til at tænke på en madplan til uge 38. Og heldigvis er der jo masser af skønne råvarer i sæson, som vi kan spise løs af. Faktisk er de fleste former for frugt og grønt som regel både bedst og billigst, når de er i sæson. Så synes I, ligesom jeg, at fødevarepriserne stadig ligger i den højre ende, så er der altså rigtig god økonomi i at holde sig til de varer (typisk frugt og grønt), som er i sæson netop nu, og lade være med eksempelvis at købe jordbær i december og appelsiner i august.

Madplan uge 38.

Mandag.

De her koteletter i fad med ananas og karry er en skøn variation over de klassiske koteletter i fad og nem og lækker comfort food. Jeg serverer kogte ris og dampet grønt til koteletterne, især ærter og broccoli er et hit herhjemme.

Tirsdag.

Denne uges suppe bliver tomatsuppe med tortellinier. En nem og lækker suppe og så bestemmer man jo selv, om suppen skal være vegetarisk, afhængig af hvilke tortellinier man vælger.

Onsdag.

Det er ved at være noget tid siden, at vi har fået tun- og torskerognsfrikadeller. Men de lækre fiskedeller smager virkelig godt, er nemme at lave og som regel et hit (også blandt børn og fiskeskeptikere). Vi skal rugbrød til, men kartofler og persillesauce eller bagte rodfrugter er også godt.

Torsdag.

En krydret dhal med linser, blomkål og kartofler er superlækker og mættende. Og så er den skønne, indiske ret ovenikøbet helt uden kød og derfor oplagt til de kødfrie dage.

Fredag.

De her spinatpandekager med skinke og ost er både let og lækker aftensmad. Gerne med en god salat og dressing ved siden af eller grøntsager i stave, hvis det skal være lidt mere børnevenligt. Skinke kan udskiftes med kylling, rejer eller bacon.

Lørdag.

Mexicansk mad og “texmex” er altid en favorit herhjemme, og lørdag står den på enchiladas med kylling. Bløde tortillapandekager i fad med lækker krydret tomatsauce, kylling, bønner og smeltet ost.

Søndag.

Kylling i fad med hasselback kartofler. En rigtig familielivret, hvor det hele samles i et enkelt fad og tilberedes i ovnen. Overvej evt. at supplere kartoflerne med rodfrugter skåret i tern – de bliver eminente af at trække i skyen fra kyllingen.

Ugens lækkeri.

Jeg er vild med bagels, og favoritten er uden tvivl de her bagels med kanel og rosiner, der smager så dejligt at “efterår”. De ristede bagels er skønne både på morgenbordet og til en kop kaffe eller te.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer