Efterårsferie, New York 2013 part 2…

Morgenmaden stod på en rigtig amerikansk klassiker, nemlig eggs benedict, som består af en engelsk muffin, der er skåret over og ristet. Herpå lægges skiver af skinke eller canadisk bacon og et pocheret æg, inden der hældes hollandaisesauce øverst. Jeg kan rigtig godt lide eggs benedict, men jeg vil gerne selv have lov til at bestemme mængden af sauce, så jeg bestiller altid saucen “on the side”. Ved siden af æggene var der de uundværlige house fries/hash browns kartofler, der serveres til stort set alle morgenmadsretterne på diverse diners.

De kan egentlig smage ganske udmærket, men ofte synes jeg, de er lidt tørre i det og også lidt ligegyldige i forhold til resten af morgenmåltidet – og så mætter de pænt meget, så jeg spiser dem stort set kun, hvis jeg har bestilt en temmelig let morgenmad. De øvrige fik forskellige andre morgenmadsting fra menukortet, fx scrambled eggs eller spejlæg med bacon, toast og førnævnte kartofler. Kæresten fik havregrød og min lillebror fik pandekager med sirup og bacon til. Desuden kaffe ad libitum – det var jo en diner, og masser af appelsinjuice.

Det første punkt på dagsordenen var et besøg i 9/11 memorial. Vi havde bestilt tid til klokken 11.30, så vi begav os downtown umiddelbart efter morgenmaden. Det er gratis at komme ind i 9/11 memorial, men man skal bestille tid i forvejen og også gerne printe sin billet ud – man kan bestille og printe sin billet lige her. På den måde kan man i hvert fald undgå en hel del kø. Selvom det er gratis at komme ind, opkræves der et administrationsgebyr på 2 $ pr pers, idet der er ret meget kontrol og vagter både ved indgangen og i selve parken – det minder faktisk lidt om at komme igennem security i en lufthavn.

Når man først er kommet, ind er der en fuldstændig fantastisk udsigt til det nye One Tower – det er først, når man står nedenunder og kigger op, at man for alvor kan se, hvor højt det er. Udover One Tower er det mest dominerende i parken selvfølgelig de to vandbassiner, der er placeret i “fodsporene” på de to faldne tvillingetårne. Det er her, de fleste folk samler sig, men selvom der er mange mennesker derinde, går folk stille og roligt rundt mellem hinanden og kigger og fotograferer og der er ingen der hverken skubber eller maser.

Der er etableret en forening, der sætter hvide roser på de afdødes navne hvert år på deres fødselsdag. Jeg synes, det er en utrolig smuk gestus og så ser det fantastisk flot ud med de enkle, hvide rosenhoveder, der er sat ned i de prægede navne langs vandbassinernes kant.

Imens vi var i 9/11 memorial, kom også den polske præsident derind. Det foregik ligeledes særdeles stille og roligt – han var selvfølgelig omgivet af en gruppe mørke jakkesæt og et par kameraer, men udover det tror jeg ikke engang, det var alle der opfattede, at der skete noget særligt. Han lagde en krans med røde og hvide roser ved det lille “survivor tree” i midten af parken og gik derefter rundt og lagde en rød og en hvid rose med et bånd ved navnene for de polske ofre for 11. september, hvorefter han stille og roligt forlod parken igen. Den eneste grund til at vi opdagede, han var den polske præsident, skyldtes båndet på kransen, hvorpå hans navn og titel stod.

Efter turen i 9/11 memorial ville min lillebror og hans kæreste på café og slappe af. Vi andre gik hen til St. Paul’s Chapel og kiggede indenfor. Kirken ligger lige overfor World Trade Center, men som ved et mirakel skete der overhovedet ikke noget med kirken, da tårnene faldt. Derfor var det her alle redderne og brandmændene blev indkvarteret, fik mad, holdt pause og sov, imens de arbejdede med oprydningen efter 9/11. Der er stadig en udstilling om 11. september og diverse genstande derinde til minde om tiden, men slet ikke som i årene lige efter terrorangrebet, hvor de mange genstande fik kirken til at se temmelig kaotisk ud. Der er nu blevet ryddet grundigt op derinde og det ligner en kirke igen. Ikke desto mindre en fin, lille og speciel kirke, som afgjort er et besøg værd, hvis man alligevel er i området.

Efter kirkebesøget var det blevet frokosttid, så vi tog en sub op til 34. St. og købte lidt forskellig mad. Nogle fik pizzaslices og andre bokse fra en nærliggende deli. Vi satte os ved de offentlige stole og borde og nød solen i parken foran Macy’s, imens vi spiste frokost, hvorefter nogle tog til Harlem for at kigge og drikke eftermiddagskaffe og kæresten og jeg gik i Macy’s og osede.

Efter Macy’s tog vi en sub op til Columbus Cirkle på 59. St, hvor vi købte en soft ice ved en isvogn og satte os i parken og spiste den. Vi gik hjem ad 9. Ave, som er fyldt med restauranter og faldt over en italiensk, som vi egentlig havde aftalt at prøve, da vi var i New York i vinters. Dengang kom vi fra det igen, men de andre var heldigvis med på italiensk til aften, så nu har vi fået afprøvet den og det var virkelig god mad.

Maden ser måske ikke ud af så meget, men til min og restaurantens undskyldning skal det lige siges, at det var en temmelig dunkel og stearinlys-oplyst restaurant, så det var næsten umuligt at tage gode billeder af maden. Jeg havde faktisk også fotograferet de andres retter, men de billeder var så dårlige, at jeg slettede dem igen. Under alle omstændigheder fik jeg noget nær den bedste carbonara, jeg nogensinde har smagt – nøøøøj det var godt. Nogle af de andre fik kæmpestore pizzaer, direkte fra en stor stenovn, som vi havde udsigt til fra vores bord. Portionerne var ret store, så retterne blev delt på kryds og tværs af bordet, hvor der heldigvis var sat en stabel små tallerkner frem til det samme – de er altså ikke så dumme de amerikanere.

Efter maden blev holdet igen delt, men denne gang kun i to. Den ene halvdel gik ud for at få aftenkaffe og kager og min lillebror og hans kæreste, kæresten og jeg gik ud for at få øl og drinks. Og med de drinks skal jeg da lige love for, at vi fik vores procenter for den aften – der blev ikke sparet på hverken det ene eller det andet. Den første drink var nu den der smagte stærkest, men så var det ligesom om, man vænnede sig til det 😉

Ved 00:30 tiden besluttede vi os for at tøffe tilbage til hotellet og komme i seng, men undervejs skulle vi lige forbi en McDonald’s og have lidt natmad. Det blev til en spicy chicken burger, noget jeg ikke har set herhjemme og et par jordbærmilkshakes med flødeskum og pyntebær på toppen. Men så sov vi også godt den nat 🙂