Vi vågnede op til endnu en novemberdag med det smukkeste solskinsvejr – faktisk skulle det vise sig, at vejret bare blev bedre og bedre og vi var i det hele taget meget heldige. Det kunne lige så godt have regnet og blæst, ja sågar sneet, imens vi var i New York. Efter morgenmaden, der også denne morgen blev indtaget på WestWay Diner og bestod af æg, bacon, toast og kaffe, tog vi en bus ned mod Ground Zero og One World Trade Center, hvor vi ville se det smukke, nye tårn, der langt om længe er blevet færdigt. Faktisk havde de næsten lige holdt indvielse af tårnet, da vi kom til New York og indflytningen af den første lejer foregik d. 3 november 2014, så vi var i byen, imens det skete.
Indgangen til tårnet er helt afsindig høj og på alle måder imponerende. Der gik en del mennesker rundt foran indgangen og langt de fleste havde hovederne bøjet godt bagover. Udover forbipasserende og turister er der selvfølgelig også nogle vagtmænd, men slet ikke noget alarmerende opbud og man ser dem faktisk ikke, medmindre man kigger decideret efter dem. Stiller man sig foran tårnet og bøjer hovedet godt bagover, ser det næsten ud som om, at tårnet bare fortsætter op i himlen.
Vi valgte at forsætte rundt om byggepladsen – der arbejdes jo stadig på at få de andre tårne færdige og kom forbi indgangen til observatoriet. På daværende tidspunkt var der endnu ikke åbent for offentligheden, men det er der nu, så der er mulighed for at komme op i tårnet og nyde udsigten, præcis ligesom man kan fra Empire State Building og Rockefeller tårnet – se evt. mere på One World Trade Centers officielle hjemmeside.
Vi fortsatte forbi indgangen til observatoriet og kom om til 9/11 Memorial parken, som nu er åben for offentligheden. Altså åben for offentligheden har der jo efterhånden været i en del år, men nu er hegnet blevet fjernet og man skal ikke længere reservere tid og printe sine billetter ud inden man møder op, ligesom man heller ikke længere skal igennem et security område.
Parken er nu åben, som en hvilken som helst anden af New Yorks mange parker og man går direkte ind fra fortorvet. Som sædvanlig var der mange mennesker, særligt omkring de to bassiner, men jeg synes på en eller anden måde, at der er kommet mere ro over området, efter at hegnet og de mange vagter er fjernet. Parken er virkelig blevet flot og virker ikke længere som et afgrænset område, men falder derimod smukt ind i omgivelserne og folk går stille og roligt rundt og kigger.
Samtidig med parkens officielle åbning, blev der også åbnet for 9/11 Memorial museet, som ligger under parken – så at sige i “fodsporene” på de to tvillingetårne. Vores to venner og Morten ville gerne ned og se museet, men egentlig havde jeg ikke så meget lyst. Det er lidt svært at forklare, men jeg har det ikke så godt med at gå rundt og se sådan nogle ting. Jeg bryder mig ikke så meget i at “svælge” i de ting der skete, hvilket man jo heller ikke nødvendigvis behøver at gøre, men nogle gange har jeg det bare bedre med at lade det hele være. Derfor købte vi billetter til de tre andre, som fik et mødetidspunkt en times tid senere, og så smuttede vi i Starbucks og hentede et par store kopper café latte. Da timen var gået, gik de tre tilbage til museet og jeg fik et par timer på egen hånd.
Morten tog nogle billeder inde fra museets forhal, hvor man blandt andet kan se nogle af de gamle stålkonstruktioner fra tårnene og “undersiden” af de to enorme vandbassiner, der er anlagt i fundamentet af de to tårne, som man kan se på billedet herover. I lokalerne under bassinerne findes en hel del personlige genstande og herinde er det ikke tilladt at fotografere.
Og hvad fik jeg så mine fritimer til at gå med? Ja, vejret var jo perfekt, så jeg gik en tur langs vandet fra South Ferry op mod Financial Center, hvor jeg blandt andet nød udsigten over mod Frihedsgudinden. Der er en skøn gå/løbe og cykelsti som går hele vejen op langs Manhattans vestside med udsigt mod New Jersey og Hudson River. Da jeg nåede Financial Center, gik jeg ind gennem Wintergarden, tilbage over vejen og skråede op mod den Whole Foods som ligger ved Greenwich st. Her købte jeg mig et madblad (amerikanske madblade er skønne og koster nærmest ingenting sammenlignet med de danske), en lækker, friskbagt müslibar og en kop varm te, som jeg satte mig og nød i deres siddeområde – tilsyneladende sammen med størstedelen af de ansatte i Financial Distrect, som havde frokostpause.
Da de andre kom tilbage fra museet, var det også blevet tid til en frokostpause for vores vedkommende, så vi gik på jagt i Whole Foods og endte med lækre burgere og sweet potato fries – mine absolutte favorit pommes frites 🙂
Efter den lidt sene frokost var der “fri leg”, hvilket vil sige, at vi ikke rigtigt havde nogle planer, udover at vi skulle være klar til at sende Morten mod New Jersey ved 18.30 tiden, fordi han skulle se en vaske ægte amerikansk fodboldkamp – NY Giants mod Patriots (Boston). Ikke noget vi andre rigtig følte for, men idet Morten elsker NFL og er Giants fan og holdet rent faktisk spillede på hjemmebane, imens vi var i New York, var det jo oplagt, at han greb chancen for at se en kamp. En kæmpe oplevelse ifølge ham selv – også selvom Giants tabte 😉
Vi gik Nordpå og endte oppe i nærheden af Times Square, hvor vi blandt andet besøgte den store Disney butik. Uanset om man har børn eller ej, så er butikken utrolig flot og gennemført, ligesom mange af de andre butikker på Times Square, som selvfølgelig lever af turister, og det indre barn kommer virkelig op i en, når man genser alle sine yndlings Disney figurer. Desuden havde vi en virkelig god grund til at besøge butikken, for vores venner havde ordrer om at hjembringe en prinsesse kjole til deres niece, som en julegave fra hendes bedsteforældre.
Efter Disney rundede vi også lige M&M’s shoppen – ingen tur til New York og Times Square uden, selvom vi faktisk meget sjældent køber noget derinde. Denne gang blev det dog til en fødselsdagsgave til min kusines søn, som vi var inviteret til fødselsdag hos ugen efter. Vi købte en automat til de kulørte chokoladeknapper, som den lille dreng blev vældig glad for – navnlig da han fandt ud af, at de kulørte kugler kunne spises og var lavet af chokolade. M&M’s købte vi nu ikke i selve butikken, selvom de findes i alle mulige designs og farver – prøv fx at se disse her Limited Edition.
Vi boede ret tæt på Times Square, så sidst på eftermiddagen smuttede vi tilbage på hotellet for at hvile fødderne, inden vi mødtes igen og tog op til Penn Station for at sætte Morten på et tog til New Jersey. New York’s hold har ikke selv en hjemmebane, så når de spiller hjemmebane kampe, foregår det i nabostaten New Jersey. Der er ikke specielt langt ud til stadion fra Manhattan, men da det trods alt er en anden stat, er det nemmest og billigst at tage toget, hvilket Morten gjorde sammen med hundredevis af fans fra begge hold.
Morten fortalte i øvrigt, at stemningen mellem de respektive fans var helt i top – man snakkede sammen på kryds og tværs i toget på vej til stadion, gik hver til sit område på stadion, så kampen og heppede, hvorefter man fulgtes hjem i toget igen og snakkede om hvordan kampen var gået. Øhhhhh kunne de danske fodboldfans lige lære noget der?
Da vi havde fået frokost lidt sent, var det ikke den store sult, der plagede os, så vi valgte et par menuer på Kentucky Fried Chicken ved Penn Station, men kunne ikke engang spise halvdelen. Og det på trods af, at der gik en hjemløs rundt ved bordene og bad om lidt småpenge, hvilket vi ikke havde på daværende tidspunkt, så vi forærede ham 3-4 stykker kylling. Derfor pakkede vi overfloden af mad pænt ned i boksene sammen med små poser med ketchup, sennep og mayonnaise, servietter, lidt bestik, salt og peber osv. og da vi havde vinket farvel til Morten, tog vi ud og fandt en anden hjemløs, som vi forærede al maden til. Han blev glad og vi slap for at smide maden ud – dejligt.
Os der ikke skulle på stadion gik sydpå, imens vi snakkede og kiggede på butikker. Et enkelt besøg i Pottery Barnes blev det også til, inden vi hoppede på en bus med kurs mod Ground Zero for anden gang den dag. Jeg har, af gode grunde, aldrig set parken efter mørkets frembrud – jeg ved faktisk ikke engang, om det var muligt, dengang den var omkranset af et højt hegn og viste derfor heller ikke, hvad jeg kunne forvente, men det var virkelig smukt.
Der var stort set ingen mennesker på denne tid af dagen, de fleste af dem vi mødte skød bare genvej gennem parken, som var smukt oplyst af lygtepæle, de omkransende skyskrabere og lyset fra de 2 bassiner, ligesom også alle navnene, der er skrevet på kanten af bassinerne, er svagt oplyste om aftenen. Virkelig smukt og så var det bare så stille, roligt og stemningsfyldt at gå rundt derinde, så jeg tror det endte med, at vi brugte en halv times tid på at kigge og fotografere. Ikke mindst One Tower var smukt, som det stod med alle lysene tændt og vogtede over mindeparken.
Efter turen rundt i Memorial parken gik vi det korte stykke ned til South Ferry, for at sejle en aftentur med Staten Island færgen. Undervejs gik vi forbi flere steder, hvor man så småt var begyndt at pynte op til jul med lyskæder i træerne. Jeg har skrevet om færgerne i min New York guide, men kort fortalt er det gratis færger, som sejler mellem Manhattan og Staten Island. Turen tager ca. 20 minutter og færgerne sejler i fast rutefart, så man behøver hverken reservere plads eller møde op på et bestemt tidspunkt. Man tager bare ned til South Ferry, går ind i terminalen og venter på den næste færge. Som regel går der maks. 15 minutter, før der lægger en færge til og selvom det kan se ud som om, at der er virkelig mange mennesker i terminalen, så er færgerne store og der er altid rigeligt plads.
Det er hyggeligt at tage en tur over til Staten Island og tilbage igen om dagen, men om aftenen kan man rigtig nyde alle de tændte lys fra Manhattan’s skyline, når man kommer ud på vandet og det er virkelig smukt, så jeg vil anbefale, at man under sig selv en tur eller to.
Vi var trætte, da vi kom tilbage med færgen og tog derfor en sub fra South Ferry til hotellet. Billedet herover viser, hvordan en typisk subway-vogn ser ud, når man kører igennem Financial District efter kontortid – gabende tom og absolut ingen problemer med at finde en plads.
Tilbage ved hotellet købte vi lidt kaffe, juice og en enkelt frugtsalat med op på værelserne, sagde godnat og gik hver til sit. Jeg lagde mig i sengen og læste lidt og prøvede at holde mig vågen, til Morten kom tilbage fra stadion, men jeg faldt alligevel i søvn, inden han kom ved 24-tiden, så det var først morgenen efter, at jeg hørte om kampen.
Ground Zero og One World Trade Center står allerede på listen over ting der skal ses i New York senere i år. Og jeg HÅBER sådan at vi kan få en fodboldkamp også, pre-season, enten i NY eller Florida bagefter. Jeg er – som din kæreste – bidt af fodbold, og min veninde har indvilliget i at give det en chance. 😛
Synes det er fedt at I har rejst sammen og delt jeres dag så meget op, så der har været plads til alles interesser og ønsker. Det er da den ultimative måde at rejse sammen, trods lidt uenigheder om hvad man ønsker at se. 😀
Katja – Haha, vi synes egentlig også selv, at vi er ret gode til at rejse sammen 🙂
Mht. kærestens NFL kamp, så var det relativt dyrt. Mener de billigste billetter startede ved ca. 800 kr og så sad man helt oppe under taget, hvilket vil sige, at man nærmest ingenting kan se, når man befinder sig på et kæmpe stadion med plads til 80.000 mennesker. Derfor valgte han at give lidt mere og betalte omkring 1200 kr for en billet, men så sad han til gengæld også rigtig godt.
Vi andre syntes jo så, at 800-1200 kr for en billet var lige i overkanten, idet vi overhovedet ikke interesserer os for NFL, hvilket var en af hovedårsagerne til, at vi ikke tog med, men for kæresten var pengene virkelig godt givet ud og han fik en KÆMPE oplevelse 😀