Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Madplan uge 11.

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 11

Vintergækker og erantis står i fuldt flor rundt omkring, og i skovbunden ligger anemonerne på spring til at overtage. Forleden så jeg også de første spæde ramsløgsblade, som tittede op af jorden. Kort sagt – foråret er i fuld gang, hvilket selvfølgelig også har indflydelse på min madplan til uge 11, som er fyldt med let og lækker forårsmad.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan uge 11.

Mandag.

Pasta med skinke og ærter. En nem og lækker hverdagsret, der kan være klar på ca 15 minutter, og en rigtig børnefamilie-livret.

Tirsdag.

Krydret oksekød i fad med låg af søde kartofler. Fadet minder en smule om den klassiske, engelske cottage pie, bortset fra at låget af kartoffelmos er lavet af søde kartofler, hvilket jeg elsker. Men selvfølgelig kan man sagtens bruge almindelig kartoffelmos til fadet, hvis man foretrækker det.

Onsdag.

Denne uges suppe bliver tomatsuppe med tortellinier. En nem og lækker suppe og så bestemmer man jo selv, om suppen skal være vegetarisk, afhængig af hvilke tortellinier man vælger.

Torsdag.

De her spinatpandekager med skinke og ost er både let og lækker aftensmad. Gerne med en god salat og dressing ved siden af eller grøntsager i stave, hvis det skal være lidt mere børnevenligt. Skinken i spinatfyldet kan for øvrigt udskiftes med kylling, rejer eller bacon.

Fredag.

Jeg glæder mig allerede til fredag, hvor vi skal have en af mine yndlingssalater, nemlig salade nicoise med tun, kartofler, avocado og bønner. Dåsetun kan i øvrigt erstattes af et par friske tunbøffer, der lynsteges ganske kort og udskæres.

Lørdag.

Kylling i fad med hasselback kartofler. En rigtig lørdagskylling og familielivret, hvor det hele samles i et enkelt fad og tilberedes i ovnen. Overvej evt. at supplere kartoflerne med rodfrugter skåret i tern – de bliver eminente af at trække i skyen fra kyllingen.

Søndag.

Ugen starter med en omgang sprødstegte og saftige karbonader med ærter og gulerødder og kartofler. En klassisk livret, som bare skal på bordet med jævne mellemrum herhjemme.

Ugens lækkeri.

Jeg er vild med bagels, og favoritten er uden tvivl de her bagels med kanel og rosiner. De ristede bagels er skønne både på morgenbordet og til en kop kaffe eller te.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer