Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Madplan uge 15.

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 15

Endnu en uge er gået. Jeg er klar med en madplan til uge 15, og nu venter påsken lige rundt om hjørnet. Det betyder selvfølgelig også, at der er lidt ekstra lækkerier at finde i ugens madplan, ligesom jeg selvfølgelig har gjort plads til påskelammet, som i år bliver en lækker, langtidsstegt lammekølle med flødekartofler og salat.

Er man mere til lammeculotte eller lammekrone, så ligger der faktisk også opskrifter på begge dele på bloggen, ligesom jeg har samlet en hel kategori med alle mine bedste opskrifter til påske. Det gælder både de hjemmelavede påskeæg, små og store påskekager og ideer til påskefrokosten. Og selvfølgelig en masse lækkerier til påskedagene.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan uge 15.

Mandag.

Ugen starter nemt og lækkert med sandwiches med hjemmelavet tunsalat. Jeg køber som regel et stort baguette hos bageren, som jeg flækker og fylder med tunsalat og grønt, men sandwichboller eller sandwichbrød kan også bruges. Tilbehøret bliver som regel grøntsager i stave og en god dip.

Tunsalat – nem opskrift på hjemmelavet tun salat.

Tirsdag.

Tirsdag står menuen på en af mine favoritter, når det kommer til “mad i fad”, nemlig tortellini i fad med broccoli. Fadet kan laves i en vegetarisk eller ikke-vegetarisk udgave. Det kommer bare an på, hvilken slags tortellini man vælger.

Tortellini i fad med broccoli…

Onsdag.

Krydret oksekødssuppe. En nem og lækker hverdagssuppe med hakket oksekød, kartofler, gulerødder og tomater. Og selvom vi er midt i april, så kan det altså stadig være rart med en skål suppe at varme sig på om aftenen.

Krydret oksekødssuppe med hakket oksekød og kartofler.

Torsdag.

Denne her pastasalat med masser af grønt er en favorit herhjemme. Vi spiser ofte salaten som kødfri hovedret – gerne med hvidløgsbrød til – men den er også god som tilbehør til stegt kylling, laks eller lignende. Og selvfølgelig kan man også tilføje kylling, bacon mm til selve salaten.

Pastasalat med masser af grønt – min bedste opskrift.

Fredag.

Fredag ryger denne her lækre kyllingetærte a la cæsarsalat på menuen. En lækker madtærte med kylling, toppet med alt det bedste som vi kender det fra den klassiske cæsarsalat.

Kyllingetærte a la cæsarsalat.

Lørdag.

Ingen påske uden lam, og denne her langtidsstegte lammekølle med hvidløg, rosmarin og timian er altså bare et rigtigt påskehit. Jeg serverer som regel flødekartofler og salat til lammekøllen, men ristede kartofler og en sauce lavet på skyen fra lammet er bestemt også lækkert.

Lammekølle – nem opskrift på langtidsstegt lam.

Søndag.

Vi slutter påskeugen af med den svenske livret og Ikea klassikeren over dem alle – kødboller med flødesauce og kartoffelmos. Jeg er vild med kombinationen af kødboller og mos, men man kan sagtens spise kogte kartofler til, hvis man er mere til det.

Svenske kødboller med flødesauce…

Ugens lækkeri.

Fyldte æg (eller deviled eggs) er et rigtigt påskehit. De ser noget så fine ud, og så smager de bare virkelig godt. Et skønt indslag på frokostbordet – både til påskefrokosten og resten af året.

Fyldte æg (deviled eggs) – nem opskrift.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer