Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Madplan uge 20.

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 20

Et lille pip fra mig og en madplan til uge 20. Jeg knokler i de her dage, for at få lagt sidste hånd på min kommende kogebog. Timerne forsvinder nærmest mellem hænderne på mig, og pludselig er dagen gået. Og det er selvfølgelig både godt og skidt, for selvom jeg stornyder hele processen, så er det også som om, at dagene slet ikke har timer nok 🙈🙈

Heldigvis er der jo styr på aftensmaden takket være madplanerne, som vi slet ikke kan undvære herhjemme. Det er madplanerne, der sikrer, at vi ikke ryger i fastfood og take away fælden, når jeg har travlt, og jeg finder altid tid til at forberede madplaner.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan uge 20.

Mandag.

Kylling med cashewnødder og grønt. En superlækker, asiatisk-inspireret ret med saftig kylling og sprøde grøntsager vendt i en lækker, krydret sauce med cashewnødder.

Tirsdag.

Denne her tærte med pikantost, skinke og champignons er et HIT herhjemme. Den smager lidt som en klassisk skinkestang og er helt perfekt med salat til.

Onsdag.

Onsdag står den på de her skønne vegetarburgere, som er lavet på bønner, kikærter og masser af krydderier. Vil man hellere have rigtige bøffer eller stegt kylling i sine burgere, så gør man selvfølgelig bare det. Men jeg vil nu alligevel slå et slag for de lækre vegetarburgere.

Torsdag.

Pandebøf med ost og tomater. En pandebøf er i bund og grund en kæmpe hakkebøf, som skæres ud. Selvfølgelig kan man forme kødet til små, individuelle bøffer i stedet for. Men jeg synes nu, at det er meget hyggeligt med den store bøf, som serveres med kartofler og salat.

Fredag.

Kan man lide laks, så er jeg sikker på, at denne her skønne laksetatar med røget laks vil være et hit. Laksetatar er måske mest en forret eller frokostret, men når jeg serverer den med salat og brød, så bliver vi også fint mætte til aftensmad.

Lørdag.

Lørdag står menuen på noget så klassisk som mørbradbøffer med bløde løg og flødesauce. En skøn ret fra mormor-køkkenet, der enten kan serveres med kartofler eller rugbrød og hjemmelavet agurkesalat.

Søndag.

Kartoffelfad med kylling og bacon. Helt simpel og nem aftensmad, som er perfekt med en stor skål blandet salat til.

Ugens lækkeri.

Med sommertid kommer også tiden for iskaffe, og jeg glæder mig. Jeg tænker, at vi skal have sæsonens første dalgona iskaffe i løbet af ugen – forhåbentligt i lun og solfyldt krog på terrassen.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer