Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Madplan til uge 26.

4 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan uge 26

Så nåede vi uge 26 og dermed den sidste uge i juni. Og med fare for at gentage mig selv, så bliver jeg altid noget så overrasket, når jeg indser, at det halve år er gået. Om lidt siger vi farvel til juni og så begynder juli måned. Hold nu fast, hvor tiden bare flyver afsted. Men nu gælder det i første omgang en madplan til uge 26. Og jeg kan se, at der er lagt op til endnu en skøn og solrig uge med flotte temperaturer. Måske ikke ligefrem hedebølge og en skyfri himmel fra morgen til aften, men en dansk sommer som den vi er vant til. Så der er selvfølgelig masser af sommerlækker mad på menuen for uge 26.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt, at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan til uge 26.

Mandag.

En wienersalat er en lidt sjov blanding imellem en pålægssalat og en kartoffelsalat med fyld af bl.a wienerpølser, syltede agurker og rødløg. Rigtig sommermad, som serveres på et stykke nybagt rugbrød med et ekstra drys purløg på toppen og måske en kold øl til.

Wienersalat med pølser…

Tirsdag.

Menuen står på en lækker spansk kylling med chorizo, som er noget så nem at lave og smager himmelsk. Tilbehøret bliver ris og måske en eller anden form for dampet grønt eller salat. Det kommer lidt an på temperaturen.

Spansk kylling med chorizo…

Onsdag.

Måltidssalater er et hit om sommeren. Jeg er vild med at lave skønne salater med alle mulige lækre sager, og denne her salade nicoise er ingen undtagelse. Jeg bruger som regel en god tun fra dåse, men lynstegt, frisk tun er også lækkert.

Salade nicoise med tun…

Torsdag.

Pasta med grønærtepesto er en af mine mange, kødløse sommerfavoritter. Den søde ærtepesto spiller så fint sammen med den salte feta og oliven, som man selvfølgelig bare udelader, hvis ikke man bryder sig om dem. Jeg kan anbefale et lækkert madbrød ved siden af, men salat er også godt.

Pasta med grønærtepesto…

Fredag.

Det er alt for længe siden, at vi har fået hjemmebagte pitabrød, så det gør vi noget ved fredag aften, hvor vi skal have pitabrød med sprøde, hjemmelavede falafler.  Tilbehøret bliver salat, tomater, agurk, majs, ærter og creme fraiche dressing, men det bestemmer man jo selv.

Nemme og lækre falafler med spidskommen…

Lørdag.

Lørdag aften skal vi have en rigtig lækker, rosastegt kalveculotte, og hvis vejret er med os, så ryger den selvfølgelig på grillen (med stegetermometer). Tilbehøret bliver en blandet salat og denne her kartoffelsalat med avocadocreme, som er en sommerfavorit. Jeg koger ekstra kartofler, så der er nem mad søndag.

Culottesteg – nem opskrift på rosastegt culotte.

Søndag.

Resterne af culottestegen bliver skåret i tern og brugt til en portion biksemad, som smager allerbedst på denne her tid af året, hvor kartoflerne er nye. Tilbehøret til biksemaden bliver selvfølgelig nybagt rugbrød, spejlæg og rødbeder.

Biksemad – min bedste opskrift på hjemmelavet biksemad.

Ugens lækkeri.

Hylden blomstrer nu, så må jeg hellere komme ud og få plukket en portion af de smukke, hvide blomster og få lavet en portion hyldeblomstsaft. Perfekt som tørstslukker i sommervarmen, men sandelig også til hvid gløgg og varmende toddy, når vi kommer længere hen på året. 

Hyldeblomstsaft…

Subscribe
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Chanette Dalbæk
3 år siden

Hej

Jeg vil rigtig gerne modtage dine madplaner hver uge, det ser bare så super lækkert ud.

Irene
3 år siden

Vil gerne modtage gratis madplaner+indkøbsliste hver lørdag.