Velkommen til min madplan til uge 26. Her finder du mit bud på nem og lækker aftensmad til hele familien samt 3 bonusopskrifter 🤗
Jeg har samlet en masse lækker sommermad i madplanen. Bl.a min bedste opskrift på hjemmelavet tomatsuppe af solmodne tomater, den lækreste tunmousse (uden husblas), der kan laves på ganske kort tid på en hverdag og hjemmelavet is med kun 3 ingredienser. Tirsdag d. 23. er det desuden Sankt Hans, så du får selvfølgelig også min bedste opskrift på snobrødsdej 🔥
Jeg hepper på det dejligste Sankt Hans vejr og ønsker dig en rigtig god uge 🌼
