Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Madplan for uge 3.

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften

Om ganske få dage rejser vi på vinterferie til New York og det betyder dels, at vi skal have ryddet op i køleskabet, hvilket selvfølgelig kommer til at påvirke ugens madplan, men vi er faktisk heller ikke hjemme i ugens sidste dage. Alligevel har jeg valgt at lave madplan for hele ugen, for jeg ved, at I er mange, som er glade for planen og I skal de ikke snydes for weekenden. Til gengæld holder madplanen så vinterferie i uge 4, imens vi er i New York og spiser en masse lækker mad, som andre har lavet til os 🙂

Madplan uge 3.

Mandag – Vi skal have store, lækre sandwiches med hjemmelavet tunsalat. Jeg regner med at bage en portion af de her skønne rugbrødsboller, så er der også til frokost/madpakker i de følgende dage.

Tirsdag – Menuen står på en lækker tærte med kylling og bacon. Tilbehøret bliver blandede rodfrugter, som jeg vender i olie og krydderier og bager møre i ovnen sammen med tærten. Jeg køber lidt ekstra kyllingebryst, så er der også til aftensmad onsdag.

Onsdag – Vi skal have one pot pasta med kylling og bacon. Evt. rester i grønsagsskuffen ryger enten med i gryden – det er jo fordelen ved pastaretter – eller også bliver de mixet sammen til en form for salat eller grønt tilbehør. Og så håber jeg sørme, at vi er sådan nogenlunde i bund med madvarerne og ellers må vores hus- og hundepassere overtage det sidste.

TorsdagFransk løgsuppe med gratineret ostebrød. Har man endnu ikke smagt en fransk løgsuppe, så kan jeg kun opfordre til, at man hurtigst muligt får lavet en portion. Kombinationen af den gloende varme suppe med det smeltende ostebrød på toppen er helt uovertruffen og perfekt til en kold vinterdag. Og så er det oven i købet nemt at lave.

FredagBrændende kærlighed. Jeg ved ikke med Jer, men jeg elsker brændende kærlighed og især når den laves i en “deluxe” version, hvor den klassiske løg- og bacontopping pimpes med ekstra grønt og meget mere smag i form af lidt porrer, forårsløg og æble i tern. Hvis man laver en ekstra stor portion kartoffelmos, så er der nem aftensmad til lørdag.

LørdagShepherd’s Pie. Den klassiske kødsauce med låg af bagt kartoffelmos og en af de der hyggelige vinterretter, som jeg elsker. Jeg bruger hakket oksekød i stedet for lammekød så ret beset er min shepherd’s pie vel nærmere en cottage pie, men under alle omstændigheder smager den skønt.

SøndagStegt flæsk med persillesauce og rødbeder. Fordi det bare skal til engang imellem. Jeg steger altid flæsk i ovnen og sørger for, at flæksesværene bliver knasende sprøde – præcis ligesom på en god flæskesteg. Egentlig synes jeg ikke, at der skal serveres grønsager til stegt flæsk og persillesauce, men vil man alligevel gerne have lidt ved siden af, så foreslår jeg en klassisk gang råkostsalat med gulerødder og marinade af citronsaft og honning.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer