Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Madplan uge 35.

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 35

Som nogle af jer måske har bemærket (måske nok mest jer, der følger mig på Instagram), så har vi holdt ferie i de seneste par uger. Men nu er vi hjemme igen. Og derfor er jeg selvfølgelig også klar med en madplan til uge 35, som jeg vil køre ud og købe ind til om et par timer. Vi trænger i dén grad til at få fyldt køleskabet op, og jeg må jo indrømme, at jeg også glæder mig til at komme i gang herhjemme i køkkenet igen.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan uge 35.

Mandag.

Krydret oksekød i fad med låg af søde kartofler. Fadet minder en smule om den klassiske, engelske cottage pie, bortset fra at låget af kartoffelmos er lavet af søde kartofler, hvilket jeg elsker. Men selvfølgelig kan man sagtens bruge almindelig kartoffelmos til fadet, hvis man foretrækker det.

Oksekød i fad med sød kartoffelmos…

Tirsdag.

Varmrøget lakserilette er både uhyre simpelt at lave og noget så lækkert. Jeg er vild med lakserilette på ristet rugbrød, evt med et par kogte æg i halve til, men man kan selvfølgelig også servere flutes og en god salat til.

Lakserilette med varmrøget laks og purløg.

Onsdag.

Onsdagsmenuen står på stuvet spidskål og helt traditionelle frikadeller. En klassiker fra mormor-køkkenet og rigtig sommermad.

Stuvet spidskål – nem og lækker sommermad…

Torsdag.

Blomkålssuppe er en favoritsuppe fra min barndom. Dengang fik vi altid pandekager til dessert, når menuen stod på suppe, men det bestemmer man jo selv.

Blomkålssuppe – nem opskrift på cremet suppe.

Fredag.


Fredag aften står menuen på kogt hamburgerryg, som vi skal have med et med et fad flødekartofler og måske også en lækker blandet salat til. Resterne af hamburgerryggen skæres i tern og bruges til skinkesalat søndag.

Hamburgerryg – opskrift på kogt hamburgerryg.

Lørdag.

Kalkunlår med rodfrugter er skøn simremad uden at der på nogen måde går regn, rusk og store stegegryder i den. Lækker weekendmad som er dejlig nem at lave. Kniber det med at skaffe kalkunlår, så prøv i Lidl. De har dem ofte i køledisken.

Kalkunlår og rodfrugter i stegeso…

Søndag.

Resterne af fredagens hamburgerryg ryger i bagte kartofler med skinkefyld og salat. En klassiker, som jeg husker fra min barndoms burgerbarer, og som stadig et hit hjemme hos os.

Bagte kartofler med salat og skinkefyld…

Ugens lækkeri.

Har man vindruer i drivhus eller have, og kniber det indimellem at få spist dem alle, så kan jeg anbefale hjemmelavet vindruegelé. Helt perfekt i saucer, til vildtkød, gryderetter og lignende. Faktisk stort set alle de steder, hvor man normalt vil bruge ribsgelé.

Vindruegelé – nem opskrift på gelé med vindruer.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer