Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Madplan uge 46.

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan til uge 46

Så nåede vi en madplan til uge 46, og jeg glæder mig allerede til at tage fat på en uge fyldt med lækker mad. Og måske også til at begynde med juleforberedelserne sådan lidt i det små. Der er jo nogle ting, som man skal i gang med i god tid, fx gløgg ekstrakt til den hjemmelavede gløgg.

Sæsonens første portion risengrød er desuden røget på menuen for uge 46. Dog kun som dessert, for jeg er altså nødt til at indrømme, at risengrød aldrig rigtig bliver aftensmad for mig. Det er lidt for sødt. Så herhjemme fungerer risengrød primært som dessert 😁

Madplan uge 46.

Mandag.

Tarteletter med høns i asparges er en kæmpefavorit herhjemme, og bruger man et par kyllingebryster til tarteletfyldet, kan man have hele herligheden klar på 30-45 minutter. Og så kan man jo snildt servere tarteletter på en hverdag.

Tirsdag.

Ugen starter med en skøn grøn ærtesuppe med kartofler. En lidt anderledes version af den klassiske kartoffelsuppe, som her får selskab af grønne ærter, løg og en sjat hvidvin. Vinen kan forresten erstattes af citronsaft, og man bestemmer jo også selv, om der skal sprød bacon på toppen.

Onsdag.

De her spinatpandekager med skinke og ost er både let og lækker aftensmad. Gerne med en god salat og dressing ved siden af eller grøntsager i stave, hvis det skal være lidt mere børnevenligt. Skinken i spinatfyldet kan for øvrigt udskiftes med kylling, rejer eller bacon.

Torsdag.

Torsdag aften skal vi have de her fantastiske sprøde og spicy selleribøffer med en lækker rissalat til. Vi er ret vilde med selleribøfferne og kan sagtens spise dem uden tilbehør i form af kød. Men selleribøffer kan også sagtens udgøre tilbehøret til en kødret.

Fredag.

Kold torskeret med creme fraiche dressing, æg og rejer er nok mest kendt som en frokostret eller en meget populær forret til nytår. Men herhjemme kan vi også finde på at spise det som hovedret med godt brød til, og det er lige, hvad menuen står på lørdag aften. Nøj, hvor jeg glæder mig.

Lørdag.

Kylling i fad med hasselback kartofler. En rigtig familielivret, hvor det hele samles i et enkelt fad og tilberedes på én gang i ovnen. Overvej evt. at supplere kartoflerne med rodfrugter skåret i grove tern – de bliver eminente af at trække i skyen fra kyllingen.

Søndag.

Søndag skal vi have grønlangkål og kogt hamburgerryg. Et rigtigt jule- og nytårshit, ikke mindst her i det sydlige Jylland, hvor jeg kommer fra. Udover hamburgerryg kan man servere brunede kartofler til grønlangkål. Og så selvfølgelig kålpølser, som intet har med kål at gøre, men bare hedder sådan, fordi de serveres som tilbehør til kål.

Ugens lækkeri.

Her i midten af november er det ved at være tid til hjemmelavet risengrød, omend det bliver til dessert og ikke til hovedret. Jeg tilbereder ofte grøden i en stegepose – det er nemt og man slipper for både omrøring og fastbrændte gryder.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer